Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Tredje ombæring af musicalen med hits, Hollywood-stjerner og grineflip er for meget af det gode.

Man skal være lavet af sten for ikke at blive bevæget af familiefilm om en ung fyr, der starter i femte klasse med et vansiret ansigt.

Norsk adoptionsdrama griber én om hjertet med historien om en enlig mand, der ikke magter faderrollen.

Taylor Sheridan debuterer med en gribende thriller om afmagt og apati i et indianerreservat, hvor amerikanerne upåagtet fortsætter et hundredårigt folkedrab.

Christian Tafdrups sarkastiske sædekomedie om en manipulerende kvinde viser, hvad dansk film kan, når man tør sætte sig ud over det politisk korrekte.

Dårlig musik og en usympatisk helt gør kedelig musical til julens mest pinefulde biografoplevelse.

Overgearet computerspilpastiche er brandgod underholdning båret af dygtige komikere, sund ironi og tumpet humor.

Woody Allens nye skæbnespil – fuld af lidelser og længsler, tragik og komik – minder os om, hvor svært det er at være menneske.

Ny dansk børnefilm er en forvirrende blanding af nostalgi, upædagogik og fordomme.

Folkene bag Ice Age beretter en kærkommen historie om maskulin sårbarhed, men den er for rodet til rigtigt at fænge.

Ben Stiller viser andre sider af sit skuespiltalent i underspillet dramakomedie om en mands midtvejskrise og middelklassens utilstrækkelighed.

Den gamle garde fører an, og den nye bliver kørt i stilling i hæsblæsende rumopera. Stjernekrigen har aldrig været mere medrivende.

En polsk dyreven hader det pittoreske bjergområdes jægere, for hun mener, at lodne væsner har en sjæl. Krimien turneres konventionelt, men billederne er lækre.

Håbløst uskøn dokumentarfilm om Peter Pans ”far” J.M. Barrie går i en så stor bue uden om pædofili-mistanke, at det bliver decideret uhyggeligt.

Ruben Östlund slipper aber løs blandt hensygnende mennesker i en overrumplende satire over samtidskunsten og velfærdssamfundet. Man griner, lige indtil man selv bliver spiddet.

Visuelle ambitioner og Stellan Skarsgård i god form kan ikke redde Volker Schlöndorffs trekantsdrama, der lukker om sig selv.