Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Med karaoke-musicalens lethed undersøger franske Amélie Bonnin tankevækkende spændingen mellem storbydrømme, provinsliv og retten til selv at bestemme over sin krop.

Kan vi gå ind i hinandens længsler og drømme? Christian Petzold har skabt en fremragende eksistentiel labyrint af sorg, melankoli og spøgelser – med et strejf af håb.

Man driver behageligt gennem filmen om en 77-årig kvindes tur op ad Amazonas, der lægger op til store spørgsmål om ældrebyrde og samfundets kynisme.

Der er jump scares hvert femte minut i vagabondgyseren, der foruden overnaturlig ondskab strejfer et interessant fællesskab af farende svende.

Marijana Jankovic’ film om en families indvandring fra Jugoslavien er et hjerteskærende stykke Danmarkshistorie og en øjenåbnende film, vi har manglet.

Med voldsom livskraft og næsten religiøs intensitet er Noomi Rapace stærk som Mother Teresa i et drama, der gør helgenfiguren menneskelig – dog uden at forløse sit potentiale.

Et uskyldigt kærlighedsønske udvikler sig til mareridt i intelligent og blodig horrorfortælling om besættelse, begær og dæmonisk bagslag.

Det lover godt for Danmarks ungdom, når Emil Næsby Hansens sanselige, befriende dokumentar viser fire unge musikermænd, der støtter og lytter til hinanden uden skyggen af pikmåleri.

Scarlett Johanssons instruktørdebut med forrygende June Squibb er et varmt og bittersødt komediedrama om ensomhed, løgne og længslen efter kærlighed sent i livet.

Kinesisk dragemytologi og klassisk eventyrstemning kan ikke redde stift animeret fantasyfilm, der ligner et computerspil fra 1990’erne.

Kulisserne ligner kulisser, og statisterne ligner statister, der blot venter på fyraften, men de fleste kommer alligevel for actionscenerne, som er både opfindsomme og veludførte.

Hyggekrimi og talende får lyder som en lur i biografmørket, men Chernobyl-skaberens børnefilm er dyb, sjov og konstant underholdende.

Dokumentar tegner et bevægende portræt af instruktøren Bo Widerberg, der havde sin kreative, maniske side, men også kæmpede mod depressionerne og svigtede sine nærmeste i kunstens hellige navn.

Netflix har lavet en børnevenlig Stranger Things, hvor alt det klamme er fjernet, uhyggen nedtonet og 80’er-nostalgien gjort til tryg familiesofa.

En slimklat som helt er en original idé, men japansk film drukner i et tyndt plot og tv-agtig animation, der kun i glimt løfter sig til biograflærredet.

Mads Mikkelsen som lejemorder i forrygende samspil med unge Sophie Sloan minder om Léon, men actioneventyr står som et originalt bud på, at vi alle kæmper med vores indre monstre.