Scary Movie

I en tidlig scene fra den nye, sjette film i Scary Movie-serien siger goth-pigen Tuesday, at hun ikke kan lide platte komedier. Hun er mere til Judd Apatow-film (Superbad, The 40 Year Old Virgin), som hun kalder ”elevated comedy”.

Dette er én blandt meget få halvbegavede jokes i Scary Movie (2026) og samtidig det eneste rigtige argument for at lave en ny film i franchisen, der solgte kassen i 00’erne med parodier af tidens gysere.

Den største ændring i horrorlandskabet siden Scary Movie 5 fra 2013 er nemlig bølgen af elevated horror – det vil sige prisvindende gyserfilm, ofte produceret af amerikanske A24 (Hereditary, Midsommar, The Witch).

En anden tendens, der gøres grin med, er genoplivningen af døde filmserier med en kombineret efterfølger og reboot-film. En ”re-bootycall”, som det kaldes i filmen. Derfor hedder den blot Scary Movie og ikke Scary Movie 6.

Ud over nye, unge karakterer, som hører sig til et reboot, fyldes filmen op med de oprindelige hovedpersoner: Cindy, Brenda, Shorty og Ray, som igen skal undslippe en inkompetent udgave af Scream-morderen Ghostface.

Tempoet er ufatteligt højt, og der er masser af slapstick-vold og jokes om oralsex, hash og afføring. Men det er imponerende, hvor uinteresserede filmskaberne er i de film, der parodieres. Især får de forbløffende lidt ud af elevated horror-bølgen.

Sinners bruges primært til en lang, forældet vittighed om, at Ray er skabsbøsse, Longlegs er blot en undskyldning for at inkludere fanfavoritten Hanson og hans deforme hånd, og Nope bruges til endnu en joke om, at Ray er skabsbøsse.

For rimelighedens skyld skal det indskydes, at filmen vender tilbage til Sinners med en lidt sjovere sketch om appropriering af sort musik.

Der er mere fantasi i parodierne uden for horrorgenren.

Gun for hire-instruktør Michael Tiddes slipper fint fra kopien af en John Wick-kampscene med dildoer som våben og en oprigtigt sjov scene, hvor hashhovedet Shorty viser sig at være født til tjansen som YouTuber.

Et lavpunkt er til gengæld Smokin’, en gyseligt animeret parodi på hitsangen Golden fra animationsfilmen KPop Demon Hunters, hvor Shorty synger om glæden ved cannabis.

Manuskriptforfatterne virker mest optagede af at prikke uskarpt til tidsånden ved at nævne så mange buzzwords fra de sidste tretten år som muligt. Hvis bare man får sagt MeToo, covid, Black Lives Matter og kager lidt rundt i nogle kønspronominer undervejs, så må satiren være i hus, tænker de åbenbart.

Kanten er selvfølgelig for længst slebet væk af internettet – det er ikke længere provokerende at se et barn holde nogens afskårne kønsorganer.

På en måde er det seværdigt med en film, der er så fanget i de kyniske 00’ere, blottet for mening og tilfreds med at skyde med løst krudt i alle retninger.

Al kritik preller af, for Scary Movie er usårlig. Den har intet hjerte at spidde.

Ædru er de 95 minutter en pine at komme igennem, men med tilpas mange fadbamser i maven kan den muligvis udgøre en absurd flugt fra civilisationen. Der blev da også tilbudt øl til pressevisningen!

Brødrene Marlon og Shawn Wayans skrev og spillede hovedrollerne som henholdsvis Shorty og Ray i de to første Scary Movie-film, men blev fyret af Weinstein-brødrene, som producerede serien.

Nogle begræd det, mens andre mener, at treeren og fireren med David Zucker fra Airplane! og The Naked Gun ved roret er marginalt mindre stupide end de første to film.

Alle hadede fem’eren, så nu er Wayans’erne tilbage, og familienavnet fylder godt i rulleteksterne. Hvis der er noget egentligt budskab med den nye Scary Movie, er det, at drengerøvene har fået deres yndlingslegetøj igen, og det er de lykkelige for.

Man kan vælge at sige ”lad nu barnet” og glæde sig over, at de oprindelige skabere har genvundet kontrollen fra de onde – især i Harvey Weinsteins tilfælde – studiobosser.

Men man kan også bede til, at Weinstein bryder ud af fængslet med det ene formål at rive franchisen ud af hænderne på dem igen.