venedig 2026
23. juli 2026
Dansk sumo-dokumentar til Venedig

Den danskproducerede dokumentar giver et sjældent indblik i den japanske sumoverden, der normalt er lukket for omverdenen.

Foto | Real Lava

Dansk sumo-dokumentar til Venedig

Dansk dokumentar indtager Venedig, når producer Sigrid Dyekjærs Sumo: Spirit Weighs Nothing åbner festivalens Spotlight-sektion med et sjældent indblik i den lukkede japanske sumoverden.

Af Claus Christensen

May el-Toukhys Kvinde ukendt er ikke den eneste danske film på årets Venedig-festival, der finder sted fra 2. til 12. september.

Den danskproducerede dokumentarfilm Sumo: Spirit Weighs Nothing åbner 3. september festivalens Spotlight-sektion, som præsenterer et mindre udvalg af originale og nyskabende internationale værker.

Filmen er instrueret af japansk-amerikanske Erik Shirai og produceret af danske Sigrid Dyekjær gennem hendes selskab Real Lava i samarbejde med engelske Rise Films og amerikanske ESPN Films.

Sumo: Spirit Weighs Nothing giver et sjældent indblik i den japanske sumoverden, der normalt er lukket for omverdenen. Over et år følger filmen brydere på forskellige stadier af deres karriere – fra stormesteren Yokozuna Terunofuji til unge talenter, der kæmper for at blive en del af den traditionsrige sportsgren.

Ifølge en pressemeddelelse skildrer filmen ”et univers præget af ubøjelig disciplin, myter, ritualer og ære, hvor den største kamp ofte ikke står mod modstanderen, men mod kroppen, tvivlen og én selv”.

”Erik Shirai har fået en enestående adgang til denne verden. Det er netop dette og de dybt personlige historier om mennesker, der betaler en enorm pris for at forfølge deres kald og drømme, som gjorde, at jeg og mine amerikanske og engelske kolleger forelskede os i projektet,” udtaler Sigrid Dyekjær.

Dyekjær har tidligere været Oscar-nomineret som producer på Feras Fayyads The Cave, der følger en kvindelig læges kamp for at drive et underjordisk hospital under den syriske borgerkrig.

Udtagelsen til Venedig-festivalen cementerer Sigrid Dyekjærs position som en af Danmarks mest markante dokumentarproducenter.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro