Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Mikael Persbrandt har sit livs karismatiske rolle som den idealistiske generalsekretær Hammarskjöld, der kommer til kort i supermagternes kyniske spil.

Herligt udansk storhed og magnetisk kemi mellem skuespillerne gør Ulaa Salims anden spillefilm til et gribende episk kærlighedsdrama med dommedag i baggrunden.

Hayao Miyazakis spillefilmdebut om storsvindleren Lupin er en festlig kupfilm, der varsler mesterinstruktørens besnærende fortællestil og detaljerigdom.

Genopførelse af traumatiske øjeblikke i en tunesisk familie skaber lydhørhed og viser gribende, hvordan filmkunsten kan være en katalysator for forandring.

Biopic om Amy Winehouse bringer åndeløst imponerende sangeren tilbage til livet, men blot for at slå hende ihjel igen.

Det er ren hygge, når YouTube-fænomenet Arne Alligator hopper fra smartphonen til biograflærredet for at begive sig ud på fornøjelige eventyr med sunde værdier.

Christian Petzold leverer et virkelig morsomt portræt af en forfatters selvcentrerede lilleverden og et knapt så overbevisende billede af den store katastrofe.

Imod alle odds er historien om djævlebarnet Damiens mor og hendes fandenivoldske nonneveninde en helstøbt gyser.

Femte film om de voldsomme titaner er en tung omgang, hvis eksistensberettigelse reddes af få sjove øjeblikke.

Ordløs og sprudlende dyrefabel om tosomhed midt i storbyens ensomhed går flere spadestik dybere end de fleste tegnefilm.

Den gode familiehygge bliver udfordret af et hævngerrigt vinterspøgelse, men største attraktion er stadig de skarpe replikker og herligt forældede effekter.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Bag de store animerede øjne er en drøm om fart, men manglende kulturel interesse får racerfilm til at løbe tør for benzin.

Under overfladen i familiens swimmingpool lurer en hemmelighed, men den ægte forskrækkelse drukner i det uendelige hav af middelmådige gys.

Med overdrevne kostumer og skarpe replikker leger François Ozon veloplagt med sandheden i morsom mordkomedie fra Paris i 1930’ernes depressionstid.

Wim Wenders’ fascinerende portræt af en japansk toiletrenser udvikler sig til et slående drama, der stilfærdigt vækker kraftfulde følelser.