Origin

En afroamerikansk dreng færdes i et hvidt kvarter i Florida. Han bliver forfulgt og kort efter skudt.

Den afroamerikanske forfatter Isabel Wilkerson, der har modtaget Pulitzerprisen for sin progressive journalistik, bliver kontaktet for at se på sagen og skrive en bog om den latente racisme i USA. Hun tøver, men samtidig dør hendes hvide mand og hendes sorte mor.

Så alligevel går hun i gang med at undersøge de fordomme, der er fatale for mennesker til alle tider og hvor som helst i verden.

Det bliver til bogen Caste: The Origins of Our Discontents – et værk, som bliver forlægget for Ava DuVernays Origin, der betyder oprindelse. Filmen følger forfatterens liv og bogens tese om, hvorledes menneskelig forskellighed bliver til modbydelige folkedrab.

Ava DuVernay var den første sorte, kvindelige instruktør til at blive Oscar-nomineret for bedste film med Martin Luther King-dramaet Selma i 2015. Og i 2017 blev hun Oscar-nomineret for bedste dokumentar med Den 13. forfatningsændring, der sammenlignede amerikanske fængsler med slaveri.

Origin er også et alternativt og provokerende projekt, fordi DuVernay udelukkende ser på sit emne ud fra et racistisk synspunkt med hudfarve og anden kropsbygning versus den kaukasiske hvide race. I stedet fokuserer hun på det, hun kalder for kaste. Ligesom i Indien, hvor hele befolkningsgrupper bliver undertrykt ud fra et nådesløst kastesystem.

Således bliver filmen en historie om, hvorledes Wilkerson finder ligheder mellem det indiske kastesystem, den tyske antisemitisme i Det Tredje Rige og slavetidens racisme i USA. En ordentlig mundfuld for en film på lidt over to timer.

Origin er bestemt seværdig med sit komparative udsyn over diverse forfærdelige fordomme, men det bliver aldrig fuldt udfoldet. Sagen med den nedskudte, afroamerikanske dreng, hvor filmen har sit afsæt, bliver ikke fulgt til dørs, et tysk-jødisk ægtepars tragedie i Nazityskland ej heller rigtigt.

Til gengæld får vi rørende scener, hvor dagligdagsfordomme møder hinanden og opløses i selve øjeblikket, hvor to mennesker åbent taler med hinanden.

Historien om den sorte dreng, der ikke må svømme i samme swimmingpool som hvide, er voldsom og væmmelig. Historien om kastesystemet i Indien er engagerende forfærdelig for et land, som nærmest praler af at være Asiens eneste demokratiske nation.

Men disse sammenligninger mellem fordomme er desværre noget naive og faktuelt ahistoriske. Antisemitismen er langt mere kompliceret end, at hvide mennesker gjorde sorte mennesker til slaver. Kastesystemet hænger vel sammen med en indisk feudalisme og religion. Og så fremdeles.

Origin er fuld af gode intentioner, men de fremlægges noget rodet og med en mangel på dybere analyse, som gør filmens intention mere porøs end præcis.

Det kan godt være, at Hitler hentede inspiration i den amerikanske racelovgivning – Jim Crow Laws – til sine antijødiske love. Men jøderne var langt mere integreret i det tyske samfund på alle planer end den afroamerikanske befolkning i USA. Antisemitismen har desuden religiøse rødder, som filmen overhovedet ikke berører.

Ava DuVernays film er fermt sat i scene med medrivende momenter, men den virker noget usammenhængende med sine uklart vinklede intentioner.

Muligvis er det et menneskeligt hensyn, at forfatterens sorgarbejde hentes ind i fortællingen. Og Aunjanue Ellis-Taylor spiller overbevisende den både personligt berørte og engagerede forfatter Isabel Wilkerson.

En scene med en Donald Trump-tilhænger og en vvs-mand over for upraktiske Wilkerson i en oversvømmet kælder er næsten filmens bedste scene. Fordi den kort og koncist viser modsætningerne i vor tids USA.