Biografanmeldelse
21. nov. 2024
Close Your Eyes

Den aldrende instruktør Miguel Garay (Manolo Solo) er havnet i en karrieremæssig blindgyde, og det er en tydelig reference til den virkelige instruktør Víctor Erices historie. 

Foto | Manolo Pavón

Close Your Eyes

Filmkunstens skæbne og alderens ensomhed er to sider af samme mønt i Víctor Erices smukke svanesang, der kan opleves i Cinemateket.

Af Peter Skovfoged Laursen

Close Your Eyes slutter i en nedlukket biografsal, hvor fortiden fremmanes gennem projektorens flimrende stråler. Det er et magisk øjeblik og et passende punktum for en af filmkunstens store enere: den 84-årige, spanske instruktør Víctor Erice.

50 år tidligere indledte han nemlig sin åndeløst smukke debutfilm Ånden i bistaden med en scene, for Frankenstein bliver vist for et fortryllet publikum i en lille spansk landsbybiograf.

Mellem disse to film har Erices karriere været brolagt med kuldsejlede projekter, og han har kun færdiggjort to andre film, begge mesterværker: Syd fra 1983 og Kvædetræets sol fra 1992.

Close Your Eyes handler om den aldrende instruktør Miguel Garay, hvis kunstneriske karriere – med klare referencer til Erice selv – er endt i en blindgyde. 22 år forinden døde hans nære ven under mystiske omstændigheder, men nu opdager Garay, at der ligger en anden sandhed bag vennens forsvinden.

Hvert et billede er gennemsyret af melankoliens svindende lys. Som det bliver sagt: ”At vide, hvordan man ældes – dét er spørgsmålet.”

Ingen i filmen har fundet svaret.

De lever som skygger. Hengemte som de filmruller, der engang var filmens råstof, men som nu er forvist til en hylde på et lager og kun kan komme til live i små, glemte biografer.

Filmkunstens skæbne og alderens ensomhed bliver to sider af samme mønt, efterhånden som Garays søgen efter sin gamle ven fører ham tilbage til et sidste, uafsluttet filmprojekt.

Close Your Eyes er fyldt med filmhistoriske referencer – fra Lumière-brødrenes første levende billeder til Carl Th. Dreyers Ordet og den amerikanske western.

Men det er også en film, hvor Erice med sørgmodighed og menneskelig generøsitet ser sit eget kunstneriske virke i øjnene og erkender sin skuffelse over, at det kun er blevet til fire film – alle dog mesterlige.

Titel:
Close Your Eyes

Originaltitel:
Cerrar los ojos

Land:
Spanien, Argentina

År:
2023

Instruktør:
Víctor Erice

Manuskript:
Víctor Erice, Michel Gaztambide

Medvirkende:
Manolo Solo, Jose Coronado, Ana Torrent, Petra Martínez, María León

Spilletid:
169 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn fra 15 år

Premiere:
21. november som månedens film i Cinemateket

Relevante artikler

cannes 2023
13. apr. 2023
Cannes gør plads til kvinderne

Cannes gør plads til kvinderne

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
31. okt. 2018
Vogterne

Vogterne

Biografanmeldelse
14. aug. 2018
Det tredje mord

Det tredje mord

Biografanmeldelse
20. juni 2018
Violinisten

Violinisten

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro