Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Uinspireret nordisk børnefilm om et spædbarn med superkræfter er et levende bevis på, at en baby ikke kan bære en film alene.

Musikalsk version af fortællingen om Noas Ark er en rodet omgang, som mest skal nydes for humoren og de brasilianske rytmer.

Smuk bhutansk film om livet efter døden lykkes næsten for godt med at lulle publikum ind i tranceagtig tilstand.

Angelina Jolie leverer skuespil i verdensklasse som operasangeren Maria Callas i biopic, der åbner hendes vidunderlige verden af klang og passion for nye lyttere.

Børn har også ret til kvalitetsunderholdning uden belærende moraler, og det leverer DreamWorks med vidunderligt gakket animationskomedie om en hundebetjent.

Børnefamilier kan godt glæde sig over at have instruktøren Natasha Arthy tilbage, og hendes skønne film om pigen Honey kan blive starten på en ny guldalder.

Eksilerede Mohammad Rasoulof bringer iranske kvinders kamp for ligestilling tilbage i søgelyset med et fængslende drama båret af stort mod.

Magnus von Horns kompromisløse seriemorderfortælling er et højaktuelt politisk værk med sit fokus på kvinder i tiden før fri abort og en triumf for dansk film.

Lego-dokumentar om Pharrell Williams får beatsnedkerens imponerende bagkatalog til at funkle, men hovedpersonens Duplo-klodsede betragtninger om kunst og kosmos er pinagtige.

Jesse Eisenberg har med afsæt i egen jødisk-polske baggrund drejet en ualmindeligt rørende film, der med elegiske toner er tintet af en tankevækkende humanisme.

Nyfortolkning af det klassiske Universal-monster brillerer med kameratricks og et opfindsomt lyddesign, men får ikke nok ud af idéen om varulve som nedarvede traumer.

Der er hygge for alle pengene i tredje film om den sydamerikanske bjørn Paddington, og plottet er så godt skruet sammen, at de små børn sidder yderst på sædet.

Samtidig med Armand kommer endnu en smågenial norsk spillefilmdebut, hvor Lilja Ingolfsdottir usentimentalt undersøger et forhold fra forelskelsens rus til det kaotiske sammenbrud.

Det er tiltagende svært at vælge side i sjældent komplekst forældredrama, som i hænderne på norsk spillefilmdebutant også er en kæmpe fortælleteknisk triumf.

Dokumentarfilm om Dalai Lama formår ikke at komme i dybden med tibetansk buddhisme, men drukner portrættet i banaliteter og politisk korrekthed.

Tiden har været god mod David Finschers seriemorder-thriller, og takket være digital teknik kan alle nu med en lykkelig gysen i hjertet kaste sig ind i det kompromisløse mørke.