Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Sjov og lærerig animationsfilm med dyr kendt fra DR Ramasjang hylder forskelligheder i fællesskabet og lykkes med klimaoplysning i børnehøjde.

Teenageren Rosa Marchant er skræmmende god i barskt hævndrama om drengestreger, der går over grænsen og skaber et traume.

Jeff Nichols’ medrivende skildring af en motorcykelklubs storhed og fald viser en maskulinitet, der er farlig og skræmmende smuk.

En baby kan hverken redde et falmet ægteskab eller fjerde ombæring af den fortærskede historie om eks-skurken Gru og hans minions.

Fransk-schweizisk drama vil gerne vise feminisme i en maskulin forskerverden, men temaet tynges af melodramatiske klichéer.

Uden replikker taler charmerende komedie om to kvindelige gondolførere et universelt kærlighedssprog og skaber en Wes Anderson’sk skønhed med postkortagtig æstetik og tegnefilmsagtig mimik.

Det simple plot gør tredje ombæring af undergangsdramaet til noget helt specielt, og til sidst er der ikke et øje tørt.

En hyldest til filmens glimt af lys. Spirituel drømmerejse, genfødsel, smukke mennesker på smukke fjerne steder. What’s not to like? En hel del.

Yorgos Lanthimos vender med et djævelsk glimt i øjet tilbage til sine uforsonlige græske rødder i hipt nihilistisk antologifilm, der har Emma Stone og Jesse Plemons i hovedrollerne.

Jessica Hausner har skabt en horrorfilm i Wes Anderson’ske fåreklæder om den angst, som tidens relativisme medfører i ungdommen.

Britisk film med Anthony Hopkins om heltedåd under Anden Verdenskrig er ulasteligt fortalt, men føles alligevel som en lidt flad oplevelse.

Med et bombardement af sind og sanser udvikler en udflugt med skoleklassen sig til et morsomt og tankevækkende portræt af en splittet nation.

Viggo Mortensens anden film som instruktør ligner en western med saloons og korrumperede kapitalister, men kernen er en mesterlig kærlighedshistorie.

Det er overrumplende magisk, når tre søstre må klare sig alene uden forældre i et svensk arbejderklassekvarter.

Debutantinstruktøren Ishana Night Shyamalan lægger sig tæt op ad sin fars twist-horrorstil, men taber myrekrybene på skovbunden med en horribel slutning.

Will Smith har totalt mistet sin charme, og uden den er de retningsløse platheder i fjerde film om Miamis hårdeste strømere svære at holde ud.