Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Film om den tjekkiske 1700-talskomponist Myslivecek, der inspirerede Mozart, når desværre ikke Milos Formans Amadeus til nodestativerne.

Det er lykkedes at fremmane ånden i Kim Leines spektakulære debutroman i film, der forener incesthistorie med Danmarks overgreb på sin egen historiske slægtning.

Forførende og sørgmodig dokumentar om den gudsbenådede skjald, der lavede syrlige sange om samfundets oversete skæbner og brændte sit eget lys i begge ender.

Skalaen er episk, men fokus stadig på karaktererne i anden del af sagaen om Atreides-familien, hvor de mest fortryllende scener vil få sci-fi-nørder til at klappe i hænderne af fryd.

I hjertevarm hyldest til estisk saunakultur fortæller kvinder om, hvordan det faktisk er at være kvinde. Det er både barskt og befriende.

Jason Statham har kun tre forskellige ansigtsudtryk, men det er alt rigeligt i effektiv hævn-thriller fyldt med opfindsom vold og fjollede bier.

Familieidyl på landet og menneskers lange og tætte bånd til naturen står for fald, når klimakrisen banker på døren.

Bodil Jørgensen folder sig ud i charmerende trekants-komediedrama om en kvinde, der inderligt længes mod fortidens letsindighed.

Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab.

Matteo Garrone fortæller en uomgængelig historie om to unges flugt hen over det afrikanske kontinent, men han gør det med en opløftende eventyrlighed.

Dansk ungdoms-thriller med effektive gys og god kemi mellem skuespillerne sender problematisk budskab om psykiatrien.

Nordisk eventyr om menneskedyret mellem klogskab og grådighed løftes op i nutidig børnehøjde med elskelige figurer og masser af tissejokes.

Matthew Vaughns gakkede action-komedie er lidt for afhængig af de spionklichéer, den selv gør tykt grin med.

I sin første film i et årti leverer mesteren Hayao Miyazaki ren filmmagi med historie om at have hjertet åbent og holde fast i fantasien.

Nicolas Cage balancerer ekvilibristisk mellem at være bloddryppende morder og verdens største taber i kulsort komedie om jagten på berømmelse.

En beskidt Pixies-sang bliver et gribende udtryk for håbløshed i animationsfilm, der i momenter kan måle sig med Pixar, når de er bedst.