Biografanmeldelse
26. feb. 2025
200% ulv

I en varulveflok skiller man sig virkelig ud, hvis man som Freddy (th.) er en puddelhund med pink hårfarve og subkulturelle ridser i øjenbrynet. 

Foto | Flying Bark Productions

200% ulv

Historien om det sorte får i flokken af varulve er en herligt gakket og vellykket børne-thriller med alle mulige slags mytologier.

Af Kristian Ditlev Jensen

Den pink puddelhund Freddy – eller Fred Lupin, som han egentlig hedder – er født som det sorte får i en flok af varulve. Han er så ked af, at han ikke kan forvandle sig til en ægte varulv ligesom sin store far og resten af varulvesjakket. 

Men så møder han Månepus, en måneånd, som – lidt ved en begynderfejl – forvandler ham til de 200% ulv, der angives i titlen. 

Og så er alt godt. 

Bortset fra, at Månepus også har en bagside. For den supernuttede måneånd kan også rumme jordånd. Og jordånd er, må vi forstå, ondskaben selv. 

Nogle plots lyder simpelthen for dumme, men i dette tilfælde skal man ikke lade sig narre af alt det udvendige. Det tilsyneladende latterlige plot er nemlig i virkeligheden enormt godt skruet sammen. 

Sagen er, at historien holder 100 % som en slags udviklings- og modningsfortælling. Det er en sød udfoldelse af fortællingen om personlig vækst, voksende selvværd og mod på livet. Noget, alle kan bruge, ikke mindst børn, der er lidt usikre. Og hvem er ikke det, når man er de syv år, som censuren anbefaler? 

200% ulv holder ikke bare som moderne eventyr, den holder også de smås opmærksomhed fanget. Der er stille under filmen, og der leves ivrigt med – ulvehyl inklusive. 

Filmen er en toer, der ikke overraskende følger efter spillefilmen 100% ulv, der havde dansk premiere i 2021. Filmen var, som også toeren, lavet af et australsk filmhold, og sloganet for opfølgeren er ret sødt: ”Fordi 100 % ikke er nok!” 

Historien minder på nogle måder om den første film, hvor Freddy også drømmer om at blive ulv, men i stedet bliver den noget ufarlige puddel, han er i toeren. 

Moralen er, at det er godt nok at være den, man er. I toeren bliver det tilsat endnu et lag, fordi den unge puddel skal prøve at indgyde sine omgivelser respekt. Men hvordan gør en skødehund dét?

Der er virkelig mange gode takter i filmen. Den er grafisk vellykket og helstøbt, animationerne er sømløse, og skuespillet fra blandt andre Oliver Due, Lise Baastrup, Jesper Voetmann og Daniel Vognstrup er vellykket, sine steder endda rigtig godt. 

Lydsiden er virkelig sjov med ret gakkede indslag af gamle diskohits og med en samlet musikalsk profil, der sine steder hælder hen ad den inklusionsfest, som Eurovision og prideparader er blevet til. Det gør det hele endnu mere syret og egentlig ret underholdende. 

Kun et sted ærgrer man sig, da en titelsang ikke er oversat og indspillet med de gode danske skuespillere. Det virker som en spareøvelse. 

Det åndelige materiale er interessant, fordi der blandes alle hånde mytologier sammen. Folkloristikkens varulve-idé blandes med både andre former for overtro – for eksempel hekse og trolddomskunster – men også med en slags animistisk religiøsitet, hvor ånder i ting og sager faktisk får en betydning. 

Sat ind i et hæsblæsende temporidt i en kamp imod et stopur bliver det hele til en temmelig vellykket børne-thriller. 

Der er desuden et element af ensemblefilm i det lille børneværk. Personkredsen, som så er en hundekreds, rummer både en pligtopfyldende førerhund, en kæledægge og en dum boldhenter. 

Og de fylder alle pladser ud i fortællingen omkring vores hovedperson og hans udvikling. Samtidig er heksen en ret kulørt størrelse, der på sin vis opdrager den unge mand, så det hele ikke bliver alt for uhyggeligt. 

Titel:
200% ulv

Originaltitel:
200% Wolf

Land:
Australien, Mexico

År:
2024

Instruktør:
Alexs Stadermann

Manuskript:
Fin Edquist, Jayne Lyons

Medvirkende:
Oliver Due, Lise Baastrup, Jesper Voetmann, Daniel Vognstrup, Karoline Hamm, Stran Ezgi Benli, Jesper Hagelskær Paasch

Spilletid:
98 minutter

Aldersgrænse:
Frarådes børn under 7 år

Premiere:
27. februar

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
26. maj 2026
Legends

Legends

Serieanmeldelse
10. maj 2026
Mu­flon-​myste­ri­et på Fur

Mu­flon-​myste­ri­et på Fur

Biografanmeldelse
07. maj 2026
Dragens vogter

Dragens vogter

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro