Operation X: Flået af Skat

En mand går ind på et af de mange kontorer i København, som sender penge ud af landet. Han vil give nogle af sine hårdt tjente kroner til sin mor i Sudan, som lider af kræft og ikke har nogen penge at leve for.

På kontoret kopierer man hans id-papirer. For en sikkerheds skyld, som der bliver sagt. Men efter tre-fire år får han pludselig et brev fra Skat. Fordi han angiveligt skulle have sendt flere millioner kroner ud af landet, må han også svare skat af at have tjent dem.

Så Skat laver en skatteindeholdelse, hvor de sætter trækprocenten i vejret. Det er kun få år siden, at Skat indførte en ny regel, der betyder, at de nu har ret til at klippe dybt i hovedbunden på folk, som i forvejen er skaldede, hvis de skylder penge til det offentlige.

Det kan man mene er rimeligt nok. Men det er ikke rimeligt, at Skat bare klipper videre, når man laver fejl.

I den konkrete sag, som langsomt oprulles, viser det sig, at en gruppe svindlere misbrugte uskyldige menneskers identiteter til overførsler af flere millioner kroner ud af landet, som de identitetsberøvede fik skatteregningen for. Politiet henvendte sig flere gange til Skat for at påpege, at der var sket en fejl. Men Skat trak bare videre. Og trak. Og trak.

En af de berørte fik i årevis et A-skattetræk på 83 procent. Og flere af de involverede ofre har arbejdet i døgndrift bare for at dække skattegælden ind, hvad de i øvrigt pligtskyldigt har gjort.

For en af dem betød sagen, at han ikke kunne søge om permanent ophold, på trods af at han umiddelbart med bolig, uddannelse og arbejde som sosu-assistent ser ud til at være en af de udenlandske mønsterborgere, Danmark kan være glade for.

Finalen i Operation X-udsendelsen, hvor afsløringens og konfrontationens nestor Morten Spiegelhauer går i flæsket på Skat, er intet mindre end tåkrummende. For på sin vis er dokumentaren jo skrigende lige til og nærmest banal.

Skat har lavet en grotesk fejl. Den har kostet folk deres, ja, levede liv. Vi taler om for eksempel fire år med to fuldtidsjobs og frygt for at blive sendt ud af landet. Og den glatte skattemand sidder så og lirer sine indstuderede svar af, indtil Spiegelhauer siger, at han ”godt kan høre, at vi ikke kommer videre”.

Det, der rammer én som seer, er skamløsheden. Hvad i alverden bilder systemet, Staten – eller faktisk dens medarbejdere – sig egentlig ind? Hvorfor træder ingen frem og siger noget så simpelt som ”undskyld”? Hvorfor siger ingen, at det er deres fejl, og at de naturligvis dækker alle udgifter og udbetaler en klækkelig erstatning også?

I princippet er det en slags strukturel vold, hvor man bare påstår, at ”sådan er systemet nu engang”, mens man de facto smadrer folks liv.

Operation X-afsnittet lider desværre noget under en opstyltet fortælleform, hvor journalisten Steen Schat-Holm skal afrapportere til kollegaen Morten Spiegelhauer, imens de – fingeret dramatisk – kører igennem et nattetungt København.

Kombineret med de rystede kamerabilleder og personer, der ofte kun delvist er med i billedet, bliver det til tider en smule anstrengende at se på. Det er dog en mindre indvending, for det tjener tv-folkene til ære, at de har fået denne historie frem i lyset.