Operation X: Skeletterne i pengeskabet

Danmarks største bank er svindel og bedrag.

Det måtte et stort antal danskere sande, da det i 2017 blev afsløret, at Danske Bank i en årrække havde bedrevet ulovlig hvidvask gennem deres estiske filial.

Og i sommer kunne TV 2 afsløre, at banken ved en fejl har indkasseret for store beløb i tilbagebetaling af lån fra tusindvis af kunder. Banken har imidlertid kendt til fejlen og bevidst hemmeligholdt den i årtier.

Nogle kunder er blevet snydt for mere end 200.000 kroner.

Banken, der fik en ganske betydelig hjælpepakke på 61,4 milliarder kroner under finanskrisen, har med andre ord brugt deres midler til at hvidvaske og mørklægge katastrofale fejl med konsekvenser for et utal af mennesker.

Kort sagt, statsstøttet kriminalitet.

I TV 2’s dobbeltafsnit Skeletterne i pengeskabet fra det genetablerede program Operation X følger vi redaktionens fire journalister, der personligt førte an i arbejdet med inkassosagen.

Mange vil kende Operation X som et poppet alternativ til DR’s Kontant med kvik klipning og den hurtigt talende revolverjournalist, Morten Spiegelhauer.

Der er dog sket noget siden første sæson i 2004, og programmet er vokset fra mere eller mindre ligegyldige afsløringer af plattenslagere og dyrplagere, man normalt forbinder Spiegelhauer med.

Ikke mindst, fordi der med Skeletterne i pengeskabet er tale om en sag, som har betydning for tusindvis af mennesker og bekræfter billedet af bankvæsenet som en flok banditter i habitter.

Det er ikke første gang, at det nye Operation X tager en større sag op. I 2018 borede man således i Nordeas lige så skandaløse hvidvaskning.

Spiegelhauer træder selv i baggrunden og lader sympatisk nok sine tre kolleger komme frem på banen i undersøgelsesarbejdet, der er drevet af professionalisme.

Og hvor de konfrontatoriske metoder i gamle programmer har sået tvivl om lødigheden, er fremgangsmåden nu transparent og velovervejet. Vi er med hele vejen igennem – fra den første whistleblower kontakter redaktionen og til offentliggørelsen af sagen.

De fire halvskaldede mænd – som de kalder sig – fortjener stor cadeau for arbejdet. Og det er derfor så meget desto mere ærgerligt, at udsendelsernes form alligevel ikke helt formår at matche historiens alvor.

Hvor en grundig og pædagogisk kulegravning af sagens forløb i sig selv havde været glimrende tv, vælger Skeletterne i pengeskabet at pakke historien ind i tørkage og tidsspilde.

Hver gang en frustreret bankkunde skal interviewes, går turen til bageren, og midt i det højspændte drama om milliardbeløb står det eksistentielle valg mellem napoleonshat og romkugle.

Bagværket er selvfølgelig et forsøg på at komme tæt på de fire journalister, men det lykkes ikke. Især fordi det ikke er nødvendigt. Vi behøver ikke kende journalisterne for at sætte pris på deres arbejde.

Lige så anstrengende er de scener, hvor redaktionen – i stedet for at forklare sagens alvor direkte til kameraet – forsøger at inkorporere informationer i en temmelig unaturlig dialog.

Andre af de joviale taktikker fungerer derimod udmærket. Som når vi besøger mennesker, der personligt har mærket bankens hensynsløse amoral.

Ikke mindst pensionisten Karen Villadsen er et fund. Hun nyder tydeligvis at hjælpe journalisterne og ringer glædeligt til sin bankperson, der besynderligt nok nægter at fortælle hende, hvad hun skylder!

Da Danske Bank iværksætter det såkaldte Project Athens – et desperat forsøg på at stoppe skandalen, inden den ruller i pressen – får hun over 40.000 kroner udbetalt. Og køber et fjernsyn.

Selv om Karens historie ender lykkeligt, er det langt fra tilfældet med de mange kunder, Danske Bank har snydt.

Operation X kan stadig gøre formen skarpere, men programmet fortjener ros for at kaste lys over et bankvæsen, der underminerer det demokratiske fællesskab, som det skulle servicere.