Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Chilenske Patricio Guzmán fortæller sit lands tragedie i et personligt og indigneret filmessay, der i sig selv er opløftende filmkunst.

Jackie Chan bruger andet end næverne i actionfilm, der ikke kan finde ud af, om den skal være politisk thriller eller hævndrama.

Dokumentar om den svenske middelklasse får kant gennem angstfulde og fængende Björn, der skal tale til sin fars begravelse.

Sarah Polleys nye film er en rørende personlig dokumentar, hvor hendes families store hemmelighed langsomt bliver afsløret.

Der er altid et vinglas i nærheden, når tre franske søskende genforenes på familiens vingård i charmerende, men ujævnt komediedrama.

Sydamerikansk drama om en transkønnet kvinde stråler med fantastiske scener af poesi og galskab.

Den tredje film rusker befriende op i Marvels mest kedelige serie med et kulørt og hylemorsomt sci-fi-eventyr.

I syvende runde på kanvassen er Rocky-sagaen, der skildrer en boksers kamp mod sig selv, stadig drivende sentimental, teatralsk og oftest medrivende.

Graviditetsgyser i klaustrofobisk kloster med kraftpræstation af Sydney Sweeney lever til sidst op til hypen.

En masse uforløste spørgsmål gør den computeranimerede udgave af populær børnebogsserie til en ligegyldig og kedelig oplevelse.

Dario Argentos hovedværk er en åbenbaring i nyrestaureret udgave, en neonfarvet heksegyser med både snigende og eksplosiv uhygge.

Dev Patel debuterer som instruktør med en underholdende, socialt bevidst hævn-thriller, hvor hævnen ikke er et mål i sig selv, men et middel til at hjælpe andre.

Efter syv år forsøger man at genstarte Saw-franchisen med en film, der er en pinefuld oplevelse, men af alle de forkerte grunde.

Stephen Frears viser et glansbillede af Det Britiske Imperium i dets storhedstid tilsat humor, charme og en lille smule fremmedhad.

Raoul Peck (I Am Not Your Negro) hiver myten ude af historiebøgerne og skildrer eminent Karl Marx’ komplekse tanker om arbejderklassen gennem dragende sammenstød.

Joachim Triers første engelsksprogede film savner de norske mesterværkers fandenivoldskhed, men har alligevel hans personlige kendetegn.