Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Joshua Oppenheimers apokalyptiske musical med Tilda Swinton og Michael Shannon er et originalt og brændende aktuelt drama om skyld og ansvar i en undergangstruet verden.

Uinspireret nordisk børnefilm om et spædbarn med superkræfter er et levende bevis på, at en baby ikke kan bære en film alene.

Musikalsk version af fortællingen om Noas Ark er en rodet omgang, som mest skal nydes for humoren og de brasilianske rytmer.

Smuk bhutansk film om livet efter døden lykkes næsten for godt med at lulle publikum ind i tranceagtig tilstand.

Der er både nerve og kompleksitet over oprørsk robot-thriller, der suger tilskueren dybt ind i dramaet, mens blodet sprøjter.

Børn har også ret til kvalitetsunderholdning uden belærende moraler, og det leverer DreamWorks med vidunderligt gakket animationskomedie om en hundebetjent.

Børnefamilier kan godt glæde sig over at have instruktøren Natasha Arthy tilbage, og hendes skønne film om pigen Honey kan blive starten på en ny guldalder.

Eksilerede Mohammad Rasoulof bringer iranske kvinders kamp for ligestilling tilbage i søgelyset med et fængslende drama båret af stort mod.

Kup-thriller er kun momentvis spændende, men for Gerard Butler er den et skridt i den rigtige retning.

Lego-dokumentar om Pharrell Williams får beatsnedkerens imponerende bagkatalog til at funkle, men hovedpersonens Duplo-klodsede betragtninger om kunst og kosmos er pinagtige.

Jesse Eisenberg har med afsæt i egen jødisk-polske baggrund drejet en ualmindeligt rørende film, der med elegiske toner er tintet af en tankevækkende humanisme.

Nyfortolkning af det klassiske Universal-monster brillerer med kameratricks og et opfindsomt lyddesign, men får ikke nok ud af idéen om varulve som nedarvede traumer.

Trods ny teknologi er Tom Hanks og Robin Wright ikke overbevisende som teenagere, men holdet bag Forrest Gump genskaber noget af klassikerens sentimentale livsvisdom.

Samtidig med Armand kommer endnu en smågenial norsk spillefilmdebut, hvor Lilja Ingolfsdottir usentimentalt undersøger et forhold fra forelskelsens rus til det kaotiske sammenbrud.

Det er tiltagende svært at vælge side i sjældent komplekst forældredrama, som i hænderne på norsk spillefilmdebutant også er en kæmpe fortælleteknisk triumf.

Dokumentarfilm om Dalai Lama formår ikke at komme i dybden med tibetansk buddhisme, men drukner portrættet i banaliteter og politisk korrekthed.