Anmeldelser

Mesterinstruktøren Gus Van Sant skildrer en kidnapningssag fra 1977 som grotesk americana og mediespektakel i ujævn, men underholdende thriller.

Dansk dokumentarserie om kunstmarkedets skyggeside væver et komplekst, men dybt fascinerende drama om magt, penge og bedrag.

Med danske Phie Ambo ved roret forener ambitiøs, nordisk dokumentar indsigt, poesi og håb midt i klimakrisen.

Biopic om Michael Jackson udforsker ikke mørket, men er en idoldyrkende feelgood-fest, som man kan lade sig opsluge af uden antydningen af malurt i bægeret.

Manden bag Baby Reindeer træder for alvor i karakter som en af tidens mest markante serieskabere med et komplekst psykologisk drama, der blotlægger mandlig vold, begær og skam.

Lee Cronins tredje horrorfilm markedsføres misvisende som en mumiefortælling, og selv om den er kompetent udført, er det noget hult bras.

Der er en nerve af retfærdig harme i velspillet flygtningedrama om vejen fra Syrien til Vesten, hvor stærke enkeltscener overgår helheden.

Animationsfilm skildrer rørende en belgisk piges barndom i Japan, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen gennem hendes blik.

Det er i lavmæltheden, det vedholdende politiarbejde og skildringen af et splittet Frankrig, at Dominik Molls politidrama om en skæbnesvanger gummikugle er stærkest.

Hårrejsende afsløring af en selvtægtsmand, der tilbyder dødshjælp på det sorte marked, er fremragende tv og tvivlsomt debatoplæg.

Kristoffer Borglis romantiske komedie har svært ved at finde fødderne i sin egen brudevals, men mister aldrig publikumsgrebet med historien om kærlighed og jalousi i storbyens kreative klasse.

Hvad ved vi egentlig om vores forældres liv? Da Carla Simóns alter ego i sanseligt drama forsøger at afdække sandheden om sin afdøde far og samle brudstykkerne af sin egen identitet, krakelerer fortidens myter.

Den norske Netflix-serie skamrider krimiklichéerne, men Jo Nesbøs skakspil for viderekomne er flere træk foran publikum, og Tobias Santelmann er fremragende som Harry Hole.

Et velvilligt familiepublikum vil næppe kede sig, men længes du efter opfindsomme visuelle idéer og dramatisk følelsesmæssig tyngde, vil du blive skuffet.

Med politisk bid og stærke præstationer af Charlie Cox og Vincent D’Onofrio løfter Daredevil: Born Again sig over det overfladisk allegoriske i superhelteformatet.

Instruktøren bag en af verdens bedste filmatiseringer af et videospil kaster sig over et af verdens bedste spil, men resultatet er skuffende: Monstrene er ikke spor uhyggelige.