Anmeldelser

Murakami-filmatisering om et jordskælvs efterdønninger vakler mellem det symbolske og det sentimentale, mens den følelsesmæssige dybde fordamper minut for minut.

Kreativiteten er så massiv, at Ekkos anmelder føler, at hans hjerne skal eksplodere af eufori over den tøjlesløse fortælleglæde.

Hjerteskærende dokumentar om nabokonflikt kaster foruroligende lys over et lovmæssigt problem i USA’s højt bevæbnede samfund.

Toeren af feelgood-komedien om kvinder på den anden side af livets midte fortaber sig i turistagtige billeder, og føleriet er begrænset til hastige skavanker, som hurtigt klares med kærtegn.

François Ozon har lavet en simrende thriller om en sinister bedstemor og menneskets efterår, hvor det er tid til at gøre regnskabet op, før døden banker på.

Nutidens Pusher har fundet vej til Aarhus, hvor overbevisende skuespil og en håndfast forankring i virkeligheden skaber en rå og medrivende autenticitet.

Guillermo del Toro væver de filosofiske nuancer fra Mary Shelleys skrækfortælling ind i sin storladne, dekadente film, der også indeholder centrale danske bidrag.

Den utrolige historie om en mand, der røvede over 40 McDonald’s og endte som hele nationens tagmand, er nu en charmerende og rørende feelgood-film.

Hollywood plagierer sig selv med sportsserie, hvis humorforladte manuskript og rollebesætning skriger på komikere.

Mens etteren er et seriemordergys med spøgelser, genopstår The Grabber i den knapt så uhyggelige opfølger som en drømmedæmon a la Freddy Krueger.

Fremragende feministisk og gennemført flot krimiserie om tre kvinder på en svensk politistation, hvor der er flere dumme svin end i en middelstor dansk svinefarm.

Poetisk portræt af en cirkusprinsesse tager os med ned ad mindernes allé og viser os den magi, der forsvinder, når savsmuldet lægger sig.

Kvinden, der aldrig smiler, fordi paparazzi har fået hende til at hade kameraer, har overraskende meget kameratække.

Dramaserie på Netflix er solidarisk med ungdommens oprør mod normaliteten, men den formår ikke selv at skille sig ud.

Mikael Bertelsens evne til at være både omsorgsfuld og skarp som samtalepartner bliver tydelig, når man ser den salvelsesfulde og forblændede vært i den amerikanske kopi.

40 år tog det virkeligheden at indhente Tron, men tredje film formår ikke at gribe vor tids komplekse AI-problematikker.