Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Loyal gendigtning af barndomsklassikeren spiller sine kort sikkert, men skaber alligevel en overrumplende musicaloplevelse.

Det føles, som om et ondsindet komisk geni har fået os til at fnise af et folkemord. Verhoevens comeback er et lille mesterværk med en pragtpræstation af Isabelle Huppert.

Lidt for sukkersødt drama fortæller den autentiske historie om, hvordan flere kongeriger gik i sort over et raceblandet ægteskab i 1948.

Med gennemførte monsterdesigns og eventyrlig 70’er-stemning er Kong: Skull Island en af de bedste King Kong-film til dato.

Bulgarsk drama undersøger, hvad der sker, når mennesker handler i en verden uden moral og styring. Det er nådesløst og sært dragende.

Debutanten Amanda Kernell fravælger offerhistorien og imponerer med knivskarp skildring af en piges identitetskamp mellem svensk og samisk kultur.

For 21 år siden forvandlede Danny Boyle misbrug til filmmagi, men rusen udebliver i nostalgisk fortsættelse af den ultimative heroinfilm.

Den sidste film med Hugh Jackman som Wolverine er en vellykket hyldest til den rasende mutant.

Liderlige kvinder føler sig skamfulde, for som kvinde har man da ikke samme sexlyst som mænd? Den myte er blot en af mange grunde til, at dokumentaren Venus er et uhyre vigtigt vidnesbyrd.

Sergei Loznitsas dokumentarværk kræver tilskuerens tålmodighed, men belønningen er en tankevækkende, filmisk undersøgelse af holocaust-turisme.

Månedens dokumentar i Cinemateket viser foruroligende, at cybervåben kan være lige så ødelæggende som andre våben.

De økonomiske følger af en skilsmisse udforskes hudløst ærligt og ultra-realistisk i belgisk-fransk drama, hvor det kun er et spørgsmål om tid, før nogen bryder sammen.

Matthew McConaughey er charmerende som fedladen guldgraver med skæve tænder, men der mangler en klar vision.

Damien Chazelle forener nyt og gammelt, fantasi og virkelighed, i et vidunderligt mesterværk, der løfter musicalgenren op på et højere niveau.

Zhang Yimou kan koreografere blodige slag, så statister og monstre danser elegant. Men stilen er ikke længere særegen – og budskabet er tandløst.

Gore Verbinskis sanatoriegyser er spækket med visuelt spektakulære rædsler, men meningen forsvinder som kurvand mellem hænderne.