Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Vildfaren julemand med midtlivskrise i lycra vil underholde børn, men der mangler hygge, og hvorfor skal replikkerne råbes?

Trods friske nye bekendtskaber og masser af blodig krig føles fjerde film i animeserien om superhelte-elever ret ligegyldig.

Amerikansk drama om champagneproducenten Clicquot med Haley Bennett er båret af feministisk viljestyrke, men franskmænd er nu bedst til at spille franskmænd.

Tysk drama viser os nye billeder af nazismens grusomheder, men kommer ikke med noget nyt om Hitler og hans propagandaminister Goebbels.

Hypet trekantsdrama undgår at glamourisere hustruvold, men skuespillet tynges af pinagtige replikker og akavet kærlighedskomik.

Genindspilning af berygtet tegneseriefilmatisering er nem at skyde i sænk, men i den ironiske Marvel-æra føles det også befriende med en superheltefilm, der tager sig selv dødseriøst.

M. Night Shyamalan startede på toppen og har siden stødt arbejdet sig nedad. Men er hans nye thriller så dårlig, at den ikke havde fortjent at blive vist for anmelderne?

Den legendariske kunstner Caravaggio menneskeliggjorde Bibelens hellige skikkelser, men i italiensk storfilm bliver han selv en mytologisk figur uden menneskelig glød.

En hyldest til filmens glimt af lys. Spirituel drømmerejse, genfødsel, smukke mennesker på smukke fjerne steder. What’s not to like? En hel del.

Britisk film med Anthony Hopkins om heltedåd under Anden Verdenskrig er ulasteligt fortalt, men føles alligevel som en lidt flad oplevelse.

Debutantinstruktøren Ishana Night Shyamalan lægger sig tæt op ad sin fars twist-horrorstil, men taber myrekrybene på skovbunden med en horribel slutning.

Olivia Colman er fantastisk, men humoren siver ud af sand historie om mystiske breve, som for over 100 år siden holdt pressen i et jerngreb.

Alisha Weir er den sande stjerne i vampyrisk horrorkomedie, hvor en flok kidnappere får deres bekomst af en tolvårig pige.

Femte film om de voldsomme titaner er en tung omgang, hvis eksistensberettigelse reddes af få sjove øjeblikke.

Opfølger til plat komedie er sjovere og har mere på hjerte, men man føler sig alligevel ofte som ædru chauffør til spritstiv studenterkørsel.

Bag de store animerede øjne er en drøm om fart, men manglende kulturel interesse får racerfilm til at løbe tør for benzin.