Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Norsk ungdomsdrama tager livtag med integration og formår trods det sprængfarlige emne at give forståelse for alle sider af kulturkløften.

Elvira Linds portræt af en amerikansk danser er en noget tam skildring af sjælekvalerne ved at forfølge ens kreative drømme.

Ualmindeligt smuk og smertefuldt brutal krigsfilm hylder de ukendte helte og smukke tabere i Finlands krig mod Rusland i 1940’erne.

Claire Denis har med Juliette Binoche skabt en forrygende spøgefuld og legesyg film om en kvinde, der er mere forelsket i tanken om kærlighed end i rækken af mænd i hendes liv. 

Monsterfilm med Dwayne Johnson tager et tåbeligt arkadespil og drukner den sparsomme underholdning i unødvendige forklaringer.

Troværdige Diane Kruger bliver ladt i stikken af et hævndrama, der mister overblikket og forspilder chancen for at gå i clinch med hadforbrydelser.

Tennisdrama finder ikke intensiteten på banen, men leverer et servees i skildringen af kvindeforkæmperen Billie Jean King.

John Krasinskis musestille debut formår det umulige at få nakkehårene til at rejse sig og tårerne til at trille i lige dele monsterfilm og familiedrama.

Personligt drama og storpolitik går op i en højere end, når Spielberg suverænt udfolder en af USA’s største whistleblower-historier med et kvindeligt fokus og forelskede 70’er-billeder.

Harry Dean Stantons fantastiske fjæs bliver betaget undersøgt i en film, der er mest sublim, når hovedpersonen foretager sig så lidt som muligt.

Jens Loftager udforsker troens væsen i en flot og tankevækkende film om danske konfirmander og japanske terrorister.

Det er stadigvæk underholdende at se robotter og monstre slå løs på hinanden, men opfølgeren til Guillermo del Toros etter mangler mesterens visionære blik.

Måske burde vi stoppe med at dyrke Michael Haneke, der fortsætter den samme bitre og humorforladte nihilisme, mens mennesker fra alle sociale klasser kæmper for at skabe forandringer.

Emsemblefilm a la Robert Altman reflekterer over Første Verdenskrigs betydning, men er for selvhøjtidelig og pegefingerpædagogisk.

Nick Parks surrealistiske fodboldfilm, der foregår i bronzealderen, insisterer på at være sjov. Men det er den bare ikke.

Fortiden forenes vedkommende med nutiden i Andreas Dalsgaards dokumentar, der fortæller den farverige spion- og kolonialisme-historie om familien Haslund-Christensen.