Anmeldelser

Den nyudklækkede årgang springer kompromisløst ud med fem eksperimenterende film til voksne. Et brutalt værk om rædslerne i en fuglerede fortjener særlig applaus.

Gearskiftet fra første til anden Sisu-film er en af de flottest udførte optrapninger af kvalitet, vi har set siden de to første Mad Max-film.

Norsk animationsfilm om den levedygtige pirat og hans gæve venner byder på gode danske stemmer, men trods guldglimt hist og pist er det ikke nogen stor børnefilmskat.

Spillefilmdebutanten Jesper Quistgaard udforsker med stor hjertevarme, hvordan en familiehemmelighed i den fynske provins skubbes frem i lyset af en tragedie.

Lasse Halmströms comeback i svensk film er en effektiv thriller, der forsumper i scener fra et ægteskab.

Engelske Andrea Arnold maner igen poesi frem med et empatisk-elektrisk portræt af en tolvårig piges svære barndom og tilføjer som noget nyt et magisk element.

Spektakulær historie om dansk drab har hypnose, nazisme og latent homoerotik, men rammer forkert toneleje i smukt fotograferet København.

Milad Alami tegner et uafrysteligt portræt af en skamfuld og desperat indvandrer i en historie, som konstant overrasker.

Landskabet er selve menneskelivet i en vidunderligt smuk film, der udfolder en tragisk kærlighedshistorie i Alperne under Anden Verdenskrig.

Dygtige Rasmus Bjerg kan ikke redde Ole Bornedals film om John Mogensen, der gør sangeren en bjørnetjeneste.

Mange tråde skulle til sidst bindes sammen, men det sluttede mere med en kællingeknude end et hårdkogt råbåndsknob.

Takket være Joaquin Phoenix’ mesterlige præstation som melankolsk lejemorder løfter Lynne Ramsays hævndrama sig over den kunstfærdige stiløvelse.

Selv om Anders Matthesen ikke fysisk ligner Tommy Seebach, leverer han en stærk præstation, men fortællingen om Melodi Grand Prix-stjernens storhed og fald er vakkelvorn.

Borgerskabets diskrete bøvs ved bordet forvandles til haute cuisine i velspillet satire, der udvikler sig til en grotesk gyser.

Endnu en Nazi-film forsøger at spinde gåsehudsfremkaldende drama på Verdenskrigens gru. Men bogforlæggets hyldest til litteraturen kammer over i kitsch med tysk dummkopf-accent.

Trods stærke skuespilpræstationer kan Netflix-krimi om Edgar Allan Poe ikke indfange forfatterens unikke stemme.