Undskyld, Norge

”Jeg vil bare gerne hjem nu.” 

Det siger en grædende Casper Christensen mod kameraet i seriens begyndelse. Han er alene i en skov ved skumringstid, og scenen leder vores tanker hen mod det populære reality-program Alene i vildmarken. 

Filmen knækker her, og en fortæller oplyser, at vi i stil med noir-klassikeren Sunset Boulevard har set afslutningen på fortællingen først. 

Tiden skrues nu tilbage, og vi følger Caspers begivenhedsrige rejse fra toppen af den danske tv-branche, igennem en svær krise og til hans emotionelle sammenbrud et sted ude i den kolde natur. 

I den nye mockumentary-serie Undskyld, Norge hyrer Casper dokumentaristen Nicolai Achton til at lave en film om komikeren. Et bestillingsværk, der skulle vise en succesfuld entertainer på toppen af sin karriere efter mere end tyve år i branchen. 

I virkelighedens verden har Casper Christensen på det seneste oplevet bump på vejen med fiaskoer som Player og Dan Dream og formdyk med Klovn. Nedturen i den nye serie skyldes dog et mere konkret – og fiktivt – maskefald.

Den afholdte komiker mister nemlig sit job efter anklager fra blandt andre tennisspiller Caroline Wozniacki og tv-vært Signe Molde om sexchikane og magtmisbrug. 

I stedet for at skjule sig som en dansk Harvey Weinstein smutter han til Norge for at genstarte sin karriere med Nicolai på slæb. Det er igennem Nicolai, at vi ser Casper Christensen spille en fiktiv udgave af sig selv som en forkælet mand med opblæst ego, ligesom vi kender det fra Klovn. 

Hans frembrusende og arrogante selvportræt i Undskyld, Norge er gedigen underholdning. Men fordi formatet er tæt beslægtet med Klovn, kan sammenligningen ikke undgås. Og i den nye serie mangler Frank Hvams kejtede modpart, når de farceagtige løjer ruller over skærmen. 

Derfor er der ingen til at gribe bolden, når humoren truer med at blive mere tåkrummende end sjov. Især scenen i første afsnit, hvor Casper konfronteres med anklagerne, føles unødvendigt lang og pinagtig. 

Anderledes ironisk er det, når blandt andre skuespiller Sussi la Cour og journalist Iben Maria Zeuthen – herostratisk berømt for interviewet med en vred Ghita Nørby – fortæller om Caspers chikane mod dem. Ikke mindst er det et modigt omdrejningspunkt for en komedieserie. 

Især Signe Moldes optræden som #MeToo-offer er et kosteligt, men tankevækkende indslag. 

”Sandheden er, at han er kikset. En kikset veganerpik,” siger hun med flakkende blik. Siden fortæller hun, hvordan hun tidligt i karrieren modtog sjofle opkald fra den mere erfarne Casper sent om aftenen. 

Hun slutter af med at sige, at ”det er ikke første gang, jeg har lagt øre til en fyr, der stønner, imens jeg selv keder mig”. 

Der er en særlig stemning omkring Signe Moldes præstation, der tillader hende at fremstå sårbar, ærlig og samtidig enormt sjov. Med humor forvandler hun en privilegeret mands magtmisbrug til en ynkelig drengs forsøg på at lege skørtejæger. 

Imidlertid er det svært for Casper at slå igennem i Norge. Han gør meget lidt for at gemme sine stjernenykker og kræver næsvis sit eget talkshow på det norske TV3. 

Men uden for Danmarks grænser viser det sig, at de færreste kender ham. Nogle forveksler ham endda med musiker Søren Rasted fra Aqua. I stedet for et talkshow får han tilbudt at medvirke i kendisudgaven af Alene i vildmarken eller at stå i kantinen. 

Det forhindrer dog ikke hans skamløse forsøg på at mingle med norske kendisser, der kan hjælpe ham med karrieren. Det bliver en komisk rejse, hvor vi blandt andet kommer med til narkofest, en afvænningsklinik og pinlige optrædener på norske luksushoteller og pressekonferencer. 

I en munter scene prøver han sågar at flirte med Skam-skuespilleren Ulrikke Falch. Imens ser hun paf på den fremmede, midaldrende mand, der prøver at være ung med de unge. Hun aner ikke, hvem han er, men vil til Caspers forfærdelse gerne på date med dokumentaristen Nicolai. 

Det er et modigt valg, når Casper Christensen i Undskyld, Norge friskt driver gæk med #MeToo-bevægelsen og samtidig udstiller sig selv som desperat, aldrende entertainer i en overfladisk tv-branche. Resultatet er en veloplagt satire over ømtålelige emner.