Proud

Unge Filip diskuterer med veninden Kiki, om det er for meget med en uro med regnbuer hængende over børnesengen. Hun er bange for, om nogle vil opfatte det som propaganda fra den unge bøsse mod et hjælpeløst barn. 

”Det er jo bare en regnbue,” svarer Filip træt og med himmelvendte øjne. 

Skuespilleren Ignacy Liss leverer en tjekket præstation som den unge, hedonistiske hovedperson, hvis hjerte af guld vokser gennem serien. 

Når publikum først møder ham, er han mere optaget af fest og farver end børneopdragelse. Faktisk fylder hans natlige udskejelser så meget, at han dårligt kan passe sit arbejde som model. 

Livet vendes dog på hovedet, da søsteren Anka får et hjertestop og dør. Hans etårige niece Tosia bliver nu den håbløse unge mands ansvar – et plot, der kan minde om Jordan Firstmans Club Kid, som var en mindre sensation på årets Cannes-festival.

Når pigens far ikke vil tage ansvar for hende, går Filip målrettet efter at få forældremyndigheden. Foruden niecen har han kun sin valgte familie, der lover at hjælpe. Især den festlige Kiki, der forsyner alle med vodka efter begravelsen. 

Titlen Proud refererer naturligvis til Pride-paraden og betyder stolthed – stik modsat den skam Filip og mange andre lgbt’ere pålægges i heteronormative miljøer. Skammen forhindrer ham i at satse på sin fremtid. 

For ikke længe siden gjorde det centraleuropæiske land sig uheldigt bemærket med lgbt-fri zoner og modstand mod Pride-parader. Men det afholdt ikke de frihedselskende polske lgbt-ere fra at kæmpe for deres ret. 

Serien går i clinch med den polske adoptionslovgivning, som udelukker homoseksuelle par fra at adoptere. Dens smuthul er, at Filip måske kan blive en af de få enlige mænd, der får lov. Det kræver imidlertid, at han får styr på sit kaotiske liv, der er præget af hurtige branderter og flygtige seksuelle forbindelser, som han bruger til at dulme ensomhed og stigmatisering. 

Samtidig udfordrer serien vestlige forestillinger om den tidligere østblok. Warszawa fremstilles som en ren og moderne storby med charmerende parker, mens det stalinistiske Kultur- og Videnskabspalads stadig toner frem i baggrunden. 

Kameraet panorerer jævnligt sultent hen over Filips veldrejede krop med og uden tøj. Det forstås, at han kun slipper afsted med attituden, fordi han er smuk. 

Og smuk synes kammeraten Olek (Kamil Studnicki) bestemt, at Filip er. Efter en tur i kanen oven på en aften som babysitter føler Olek sig inkluderet i den lille familie. Han flyder på en lyserød sky og leger husmor i en scene, som er tragikomisk, fordi alt tyder på, at idyllen bliver kortvarig. 

Filip er dårlig til at tage mod andres omsorg og afviser ham prompte. Det leder til en rørende scene, hvor Olek på en karaoke-bar krænger hjertet ud til Radioheads Creep. 

Således fylder forfatterne Karol Klementewicz og Monika Pecikiewicz serien med forviklinger, misforståelser og løgne, som starter muntert, før tonen stivner til et medrivende drama. 

Hjerteskærende er det også, når Tosia under et lægebesøg viser sig at have en infektion, fordi Filip er rædselsslagen for at vaske hende mellem benene. Vil nogen anklage ham for overgreb? 

Skuespillet er underspillet, når det er bedst. Når Filip, der er vant til arrogant at hæve sig over svære situationer, demonstrativt forlader søsterens ligbrænding, dømmer vennerne ikke. Maria Sobocinskas Kiki ser på ham med pinefulde øjne og mærker smerten, han selv fortrænger. 

Bassen pumper før en audition, mens modellen prøver at holde hovedet koldt omringet af andre veldrejede, unge mænd. Inden længe står han helt afklædt foran ansættelsesudvalget. 

Musikken er ikke mindre afdæmpet, når sekvenser glider over i en festscene, der igen forvandles til et travlt køkken. Og siden et mørkt baglokale, hvor Britney Spears’ Toxic ledsager nøgne mandekroppe, der glider ind og ud af hinanden, som var de en kollektiv organisme skjult i nattemørket. 

Dagen derpå får gårsdagens stoffer ham til at hallucinere under en tv-optræden, brække sig og dåne foran rullende kamera. 

HBO Max er nu vist fem ud af otte afsnit af Proud. Det bliver derfor spændende at se, om serien – med sin stærke moral og sine fortællinger om liv, vi sjældent får indblik i – formår at lade den destruktive karakter ændre kurs i tide til at være der for Tosia.