Nyhed
22. aug. 2019
Casper Christensen tager pis på #MeToo
Iben Maria Zeuthen, som tidligere i år stod bag det famøse interview med Ghita Nørby, har også fået kærligheden at føle af komikeren Casper Christensen. Foto | Viaplay

Casper Christensen tager pis på #MeToo

Radiojournalisten Iben Maria Zeuthen og skuespilleren Stephania Potalivo anklager komikeren for sexchikane i videoer, der gør reklame for hans kommende serie.

Af Frederik Hoff

Hvis ikke det var, fordi det drejede sig om promovering af Casper Christensens nye fup-dokumentar, ville det være nemt at tage det seriøst, når to kvinder står frem efter nogle ubehagelige sexchikaneoplevelser.

Den 26. august er der premiere på Undskyld, Norge, som følger en fiktiv og overdrevet version af den virkelige komiker i færd med at genskabe sit navn i Norge.

I den forbindelse har Viaplay uploadet to video-”testimonials”, hvor skuespilleren Stephania Potalivo og radiojournalisten Iben Maria Zeuthen fortæller om deres oplevelser med den grænseoverskridende komiker.

Gamle testikler
I Iben Maria Zeuthens tilfælde drejer det sig om en episode, hvor Zeuthen skulle interviewe Christensen til radiodokumentaren Hele Danmarks Casper.

Ifølge Zeuthen insisterede komikeren på at være splitterravende nøgen, og under interviewet afslørede han sin erigerede penis.

”Det ser jo ikke fedt ud. Altså, det er dagslys, og manden er 50. Det ser jo anderledes ud end en mand på min alder. Det er en anden fysik. Det er også et andet øhm ... testikler,” siger journalisten.

Hun har i øvrigt erfaring med udfordrende kendisser. Tidligere på året lavede hun et herostratisk berømt interview i Radio24syv med Ghita Nørby, hvor den populære skuespiller på groveste vis svinede hende til.

Usher og hørbukser
Stephania Potalivos historie er noget ældre og går på, at Casper Christensen havde inviteret hende til en casting til satireprogrammet Live fra Bremen.

I stedet for en normal casting havde komikeren, som på det tidspunkt var chefforfatter på programmet, insisteret på, at de to skulle danse til Ushers musik. Undervejs i dansen skulle han ifølge skuespilleren have påbegyndt fysiske tilnærmelser og taget sine hørbukser af.

Begge historier fremstår komiske, selv om de fortælles med absolut stenansigt.

Casper Christensens leg på grænsen mellem sin fiktive og virkelige persona leder tankerne hen på tv-serien Klovn, hvor han og Frank Hvam også spiller overdrevne udgaver af sig selv

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro