Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

”Jeg ved, hvad I gjorde i alle de tidligere slasherfilm, og her gør I intet nyt,” skriver vor anmelder og efterlyser mere opfindsomme drab.

Det er svært at sidde stille, når både dyr og mennesker giver den gas i tredje omgang af familiefilmen, der fejrer fællesskab og inklusion i alle afskygninger.

James Gunn har begået en af de mest raffinerede og velfortalte Superman-film, der både blomstrer af imaginære indfald og afspejler den virkelige verden.

Celine Song dømmer ikke materialisterne i sit ekstremt elegante og stjernespækkede komediedrama. Men planter håbet om, at de kan undslippe datingmarkedets rotteræs og finde romantikken.

Fridthjof-familiens danske filmatisering af Gunilla Woldes billedbøger er et oplagt første biografbesøg for de mindste og lægger op til store tanker og leg i haven derhjemme.

Sorthumoristisk gyserkomedie vrider sig som en pastiche på 90’ernes rape and revenge-film, befolket med hævnglade veninder og selvoptagne mænd.

Vemodig animationsfilm om en strandet dreng og hans hund er malerisk og nærmest Miyazaki-betagende.

Fransk rundtur i kærlighedens karrusel vil gerne være mere raffineret, end den i virkeligheden er, men skuespilpræstationerne er fremragende.

Hvor den første film om legekammeratrobotten er en rendyrket og samfundsrelevant gyser, bevæger efterfølgeren sig over i actionkomediens territorium med både hjerte og galgenhumor.

Forfatteren Dennis Lehane lever i fremragende krimiserie op til ryet som mester i at narre publikum med et plot, som både fænger og forfærder.

Kameraarbejdet er en nydelse i racerfilm med Brad Pitt, Kim Bodnia og Javier Bardem, som uden de store overraskelser træder speederen i bund og leverer varen.

Nisrin Erradi er suveræn som folkesanger i sensuelt, marokkansk drama, der stiller skarpt på menneskehedens sørgelige tradition for at fornedre kvindelige kunstnere.

Danny Boyles comeback til apokalypse-horrorgenren er en uforglemmelig filmoplevelse, der gør biografbesøget umagen værd, mens virkeligheden nærmer sig sin egen dommedag.

Pixar-film om forældreløs dreng på rumvæsenjagt stiller det eksistentielle spørgsmål – er vi alene? – med et overlegent manuskript og gakket animation i topklasse.

Trine Dyrholm og Tim Roth får ikke plads til at udfolde sig i et sorg- og parforholdsdrama, der fremstår kunstlet og bundet af sit alt for selvbevidste manuskript.

Australsk sharksploitation-gyser skræmmer på et primitivt niveau, samtidig med at den får publikum til at reflektere over, om titlen i virkeligheden peger på os mennesker.