Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Kritikeren Roger Ebert udråbte Ramin Bahrani til Amerikas næste store instruktør. Nu indfrier han alle forventninger med et mesterligt værk, der spidsformulerer finanskrisen og dens konsekvenser for helt almindelige mennesker.

Historien om rockstjernen Janis Joplin lider under allerede at være fortalt på film. Men solidt dokumentarhåndværk genopliver den ustabile, livsglade charmørinde.

En af Tysklands fremmeste instruktører, Christian Petzold, tager springet helt ind i mytologien med historien om en havfrue, der indgår en fatal kærlighedskontrakt.

Intelligent og velspillet film om nyere tids store amerikanske nationaltraume giver stemme til dem, der mistede kære under 9/11.

Bloddryppende galskab fra den moderne gysermester James Wan er skamløst underholdende, men indimellem også for idiotisk.

Chilenske Pablo Larraín smider bombe efter bombe i sin intense og stilbevidste tusmørke-thriller om en præstelig tavshedssammensværgelse.

Livet og kunsten flyder raffineret og humoristisk sammen i eksistentielt midtvejskrisedrama med Juliette Binoche og Kristen Stewart.

Vidunderlig film om et ældre, lesbisk par har ligheder med Amour, men den er mere interesseret i at udvikle sine personer end chokere publikum.

Guillermo del Toro er beviset på, at barndommens nørderier kan komme til nytte i det voksne liv. Men karaktererne i hans nye spøgelsesfilm drukner i referencer og visuelt lir.

Af og til hæver feberdrømmen om en argentinsk jockey med queer-identitetskrise sig til Lynch-niveau.

Sjov og opfindsom animationsfilm om en dinosaurfamilie og dens tegner er en uforudsigelig meta-leg.

Mindeværdig kriminalfilm med en gennemført weirdo-præstation af Johnny Depp som Boston-gangsteren James ”Whitey” Bulger, der vil dele vandene.

På en halv time kommer vi hele vejen rundt om mennesket og kunstneren Tal R i hyperproduktive Daniel Denciks skævt-poetiske portræt af den danske kunststjerne.

Agathe Riedingers rørende drama om en fattig teenagepiges drøm om rigdom og berømmelse bevæger sig overbevisende mellem håndholdt socialrealisme og glamourøse tableauer.

Anden del af The Hunger Games-trilogien minder så meget om seriens første film, at den mest bare er en appetitvækker inden seriens lovende afslutning.

Italiensk drama viser med hjerte og realisme, at livet for to flygtninge i Europa ikke er den lykkelige dans, som Facebook og popmusik ellers giver udtryk for.