Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Daniel Denciks spillefilmdebut er et ambitiøst udstyrsstykke, men desværre er det ikke helt vellykket.

Børnene er forstørrelsesglasset for de voksnes konflikter i endnu et superrealistisk skilsmissedrama fra iranske Asghar Farhadi – denne gang på fransk.

Disney prøver at bryde sin dårlige vane med hjernedøde genindspilninger af gamle klenodier ved at lave en fortsættelse. Men os fans narrer man ikke!

Sci-fi-dystopi for det unge publikum er til tider medrivende, men de flotte scenerier kæmper med rustent forudsigelige personer.

Baard Owe er i sin sidste rolle bevægende som Christian IV, men interessen for stortalentet Kasper Kalles karetspil kvæles død i en snigende, men stigende kedsomhed.

En rørende kvindeberetning fra Første Verdenskrig sovses ind i et overlækkert, anglofilt periodeportræt.

Gensynet med Hollywoods fire største drengerøve er alt andet end glædeligt. Seriens selvironiske satire trampes ned af en kendiskavalkade.

Hr. Peabody & Sherman er et morsomt far-søn-eventyr fra den velsmurte Dreamworks-maskine om en hund og hans menneskedreng på tidsrejse.

Jesper Christensen og et eminent filmhåndværk bærer Michael Noers drama om en presset familiefar og et arrangeret ægteskab i 1800-tallet.

Komedie om et brødrepar og deres døde far er en afsindigt sjov og rørende film, der løfter niveauet for dansk komik.

Trods distancerende kunstgreb er årets Berlinale-vinder en uafrysteligt ærlig film om seksualitet – også den ekstreme.

Det nye kapitel i Harry Potter-universet smider en vaskeægte cliffhanger-bombe, men den kan ikke redde en ørkenvandring af kedsommelige actionscener.

Alfonso Cuarón har næsten skrevet sig selv ud af sin barndomserindring for i stedet at blæse en mikroskopisk skæbne op til udødeligt format. Et ikonmaleri til det nye årtusinde.

Indsigtsfuld dokumentar fortæller historien om Yayoi Kusama, der trodsede hvide mænd, sexisme og egne brister for at ende som verdens bedst sælgende kvindelige kunstner.

Retro-action er blevet en ny subgenre, men det kræver et bedre manus og mere humor, førend vi giver os hen til Bruce Willis’ rynkede og skaldede helt med vom.

Principielt er der noget fattigt over de evindelige sequels og reboots, men David Gordon Green leverer varen med stram og subtil uhygge.