Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Det Danske Filminstitut har givet Tomas Villum Jensen, Rasmus Bjerg og Casper Christensen en badebillet til Den Franske Riviera, og de kvitterer med den umorsomste komedie i mands minde.

Mads Mikkelsen leverer karrierens mest bevægende præstation, og 22 år efter Festen har Thomas Vinterberg skabt endnu en klassiker i dansk film.

Fransk drama om en familie med lig i lasten er en delikat bagatel, der båret af stærkt skuespil undgår genrens værste klichéer.

Idéen om at lave en komedie, hvor to nobodies klæder sig ud og agerer politibetjente, er ikke helt dårlig. Det er Let’s Be Cops til gengæld.

Rúnar Rúnarssons julefilm er så langt fra Love Actually, man kan komme uden at forlade december, men opnår med 56 vignetter en sakral skønhed.

Man føler sig talt til i hårdtslående familiefilm, hvor Sidse Babett Knudsens dysfunktionelle forbrydermama har udvisket grænsen mellem kærlighed og manipulation.

Filmatiseringen af den våde husmor-drøm dyrker en pervers parforholds-dynamik, mens s/m-scenerne efterlader én skuffende tør i trussen.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

Med Krudttønden som symbol på verdenssamfundets stadigt kortere lunte har Ole Christian Madsen skabt et fremragende nødråb om at tale sammen i stedet for at dø sammen.

Fransk-italiensk animationsfilm er visuelt forfriskende og løfter sig over det gængse børneeventyr med en sammensat tematik om grådighed og klimaflygtninge.

Jane Austens udødelige klassiker byder igen på humor og skønhed, men ny filmatisering fylder for mange ord i munden på skuespillerne.

Intet er helligt, hverken sodomi, dyremishandling eller læbe-ganespalter i Anders Thomas Jensens muterede folkekomedie. Men for første gang går Danmarks sjoveste replikforfatter galt i byen med komikken.

En jazz-film klippet som en actionfilm med Oscar-værdigt skuespil får chefredaktøren til at bryde ud i spontan jubel i biografen.

Min søsters børn mister uskylden. Ny film er rovdrift på den danske filmskat og på grænsen til at være uegnet for børn.

Dansk selvmordsdrama jonglerer med slående billeder og store idéer, men formår ikke at skabe en vedkommende fortælling.

De uduelige ansatte avancerer til satans uduelige chefer i en komedie-toer, der er mere helstøbt end etteren, men stadigvæk kun moderat morsom.