Biografanmeldelse
17. nov. 2021
Oklingerne – Velkommen til Hørmestrup
Byens ildelugtende losseplads gemmer på en familie af oklinger, som er en slags grønne trolde med kartoffeltude og faktisk løsningen på byens affaldsproblemer. Foto | WunderWerk

Oklingerne – Velkommen til Hørmestrup

Fortællingen om drengen, der vil redde en familie af ildelugtende væsener, er fyldt med muntre detaljer, men savner originalitet.

Af Anna Engmann

Turen går til Hørmestrup. 

Det er en landsby, der er plaget af stanken fra en kæmpemæssig losseplads. Folk bevæger sig knapt nok uden for deres dør på grund af generne. 

Tyske Toby Genkel og danske Jens Møller har instrueret den tysk-belgiske film. Og det er forfriskende, at Hørmestrup rent faktisk ligner en tysk by med bindingsværkshuse og et torv med springvand. 

Her bor Max, som holdes i ørerne af sin stressede mor. Hun sørger for, at drengen enten laver lektier eller øver cello. Faren, som er borgmester, har moren sendt på et spaophold, så hun kan tage hånd om byens skraldeproblemer. 

Sammen med den onde bygmester, Hr. Hammer, vil hun erstatte den ildelugtende losseplads med et velduftende wellnesstempel. 

Men på lossepladsen bor en familie af oklinger. De er en slags grønne trolde med kartoffeltude, baseret på en børnebogsserie af tyske Erhard Dietl, som er oversat til flere sprog. 

Da Max finder ud af, at der bor oklinger på lossepladsen, ser han sig nødsaget til at sætte en stopper for morens planer med hjælp fra vennen Lotte og hendes skøre professor-onkel. Undervejs finder de ud af, at oklingerne kan være med til at løse byens affaldsproblem, fordi de lever af skrald. 

Oklingerne leder tankerne hen på film som Shrek og Grinchen, hvor hovedpersonerne også er grønne væsener, der æder kompost. Men hvor figurerne Shrek og Grinchen på en gang er egoistiske og elskelige, er oklingerne mest bare gode. 

Ærgerlig nok, for det er altså lidt kedeligt. 

Familien er mere en enhed end forskellige individer, og det betyder, at man aldrig lærer dem ordentligt at kende. Kun bedstemor okling skiller sig ud takket være Pia Rosenbaums charmerende røst. 

Instruktørerne har til gengæld sans for de humoristiske detaljer i forbindelse med stinkende affaldsgnaskere. Da Max besøger oklingerne første gang, serverer de således gamle batterier i smeltet plastik med revet bildæk på toppen. Mums! 

Og man er lige ved at slå ud med hånden efter de enerverende fluer, der svirrer om hovedet på oklingerne. 

Fortællingen har et godt tempo, og animationen udnyttes, så man mærker suset, når Max flyver afsted på oklingernes drage. 

Samtidig er scener med en pige, der flyver med en drage, med til at sætte farten ned, så man kan nå at trække vejret. Pigen prøver at fortælle sin mor, at der flyver en ægte drage over hovedet på dem, men morens øjne er klistret til mobilen! 

Max’ mor – som Anette Støvelbæk lægger stemme til – hælder også stressdråber i røret for at klare hverdagen. Langt hen ad vejen er hun filmens skurk, selv om hun ikke mener noget ondt med det. Hun vil bare fjerne lugten fra byens gader. 

Oklingerne – Velkommen til Hørmestrup er tilladt for alle og henvender sig mest til de mindste publikummer, selv om voksne snildt kan læse både flygtninge- og klimakrise ind i filmen. 

Historien er ikke original, men der er en god chance for, at filmens mange bøvser og ordspil på skrald vil falde i god jord hos de helt små. Det virker derfor unødvendigt, at en due bryder den fjerde væg for at belære børn om, at de ikke må spise skrald.

Titel:
Oklingerne – Velkommen til Hørmestrup

Originaltitel:
Smelliville

Land:
Tyskland, Belgien

År:
2021

Instruktør:
Toby Genkel, Jens Møller

Manuskript:
Toby Genkel, John Chambers

Medvirkende:
Anette Støvelbæk, Gordon Kennedy, Jens Jacob Tychsen, Lærke Winther (danske stemmer)

Spilletid:
86 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
18. november

Fra samme skribent

Cph:Dox 2024
14. mar. 2024
The Contestant

The Contestant

Biografanmeldelse
18. jan. 2024
How to Have Sex

How to Have Sex

Serieanmeldelse
23. juni 2023
Arkitekten

Arkitekten

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro