Biografanmeldelse
02. sep. 2021
After We Fell
Det intense forhold mellem Tessa (Josephine Langford) og Hardin (Hero Fiennes Tiffin) havner i problemer, da hun tager imod sit drømmejob i en anden by. Foto | Rob Givens

After We Fell

Tredje film i After-serien er et makværk om to hæmningsløst egoistiske mennesker. Det er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.

Af Astrid Maan Thomsen

Hatten af for fanfiction-forfatteren Anna Todd, som har formået at sælge over elleve millioner bøger globalt af sin serie om kæresteparret Tessa og Hardin.

Kærestepar er måske så meget sagt. Sjældent har man oplevet to så egoistiske personligheder, som har en absurd mangel på kommunikation og kærlighed til hinanden.

Det er tredje film i rækken i After-filmserien.

Tessa og Hardin lever sammen, men snart bliver deres forhold forstyrret af Tessas beslutning om at ville flytte til den amerikanske storby Seattle, fordi hun har fået et drømmejob inden for forlagsbranchen.

Hun har fået det gennem Hardin, men han rejser ikke med hende. Han så hellere, at de var rejst til England sammen. Det skaber komplikationer, samtidig med at en sidehistorie med deres forældre kastes ind i handlingen. Og Hardin mener stadig ikke, at han fortjener Tessas kærlighed.

Da en overraskende opdagelse rammer Hardin, bliver det klart, at Tessa og Hardin skal finde ud af, om de vil kæmpe for kærligheden.

Anna Todds historie om Tessa og Hardin startede som fanfiction i onlineforummet Wattpad.com. Forfatteren var inspireret af gruppen One Direction og især sangeren Harry Styles, og det blev en kæmpe succes. Efter en bog kom filmen After i 2019.

Det er en forudsigelig teenagefilm, som kredser om den farlige kærlighed mellem søde Tessa og rebellen Hardin. Men den er velproduceret og gav ungdommen nogle nye idoler at se op til, mens den mere voksne verden stadig var ved at komme sig over 50 Shades of Grey.

Herefter fulgte After We Collided, som indimellem formår at vise ægte kærlighed og fokusere på kvindelig nydelse. Men treeren er desværre et vaskeægte makværk.

For det første er der absolut intet drama i handlingen bortset fra, hvad de to unge mennesker skaber af problemer for dem selv. De opfører sig utroligt egoistisk og har ingen empati for hinanden.

Det er en joke, at de skal forestille at være nutidens svar på Elizabeth Bennet og Fitzwilliam Darcy fra Stolthed og fordom. Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin er smukke på lærredet og egentlig ikke dårlige skuespillere, men de formår ikke at forvandle figurerne til rigtige mennesker.

For det andet falder det forkvaklede manuskript over den ene kliché efter den anden og præsenterer det ene intetsigende drama efter det andet.

Men der er ingen rød tråd og ingen form for identitetsskabelse mellem personerne og publikum. Og de bløde sexscener er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.

Hardin og Tessa afprøver sex med isterninger. Hardin og Tessa har sex i et boblebad. Hardin og Tessa har ”vild” sex i motionsrummet.

Gab.

Da ”To be continued”dukker op på lærredet, er det slutningen på et mareridt, men begyndelsen på et nyt.

Titel:
After 3: After We Fell

Originaltitel:
After We Fell

Land:
USA

År:
2021

Instruktør:
Castille Landon

Manuskript:
Sharon Soboil

Medvirkende:
Josephine Langford, Hero Fiennes Tiffin, Louise Lombard

Spilletid:
99 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
2. september

Relevante artikler

Biografanmeldelse
10. apr. 2019
After

After

Fra samme skribent

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro