Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Velspillet norsk spillefilmdebut leger med klichéer og balancerer smukt mellem humor og refleksion over livets tilfældigheder.

Bandlyst drama fra Cuba giver et medrivende indblik i levevilkårene i landet, der har svigtet sine socialistiske idealer.

Jennifer Lawrence opfinder en genial gulvmoppe og brillerer som entreprenant husmor i David O. Russells solide Joy.

Søren Brun er forelsket og Nuser i topform. Filmen om Radiserne er en charmerende og loyal opdatering af Charles M. Schulz’ tegneserieklassiker.

Det legendariske, japanske Ghibli-studie takker foreløbigt af med en legesyg hyldest til barndommens fantasi.

Justin Kurzels Macbeth er med sit historiske og mytiske miskmask Shakespeare for Game of Thrones-generationen. Men Lady Macbeth har aldrig været mere rørende end i Marion Cotillards skikkelse.

Kritikere bedyrer, at Gaspar Noés Love ikke er seksuelt pirrende. Men det er løgn, og sengescenerne er sensationelt vellykkede på flere planer.

Filmatiseringen af Manu Sareens populære børnebog er næsten bedre end forlægget, men hvorfor spilles Iqbal af en charmerende brasilianer?

Joachim Triers første engelsksprogede film savner de norske mesterværkers fandenivoldskhed, men har alligevel hans personlige kendetegn.

Tyske Victoria er Pusher for en ny generation – optaget i én lang bevægelse, der effektivt fører os ned i stroboskop-undergrunden.

Suffragette fortæller med nogle af tidens stærkeste skuespillerinder det kvindelige køns modige historie – som også er for mænd!

Stephen Frears spidder den rådne cykelsports heltedyrkelse og hovedløse medløber-kultur, men afstår fra at finde en psykologisk forklaring på løgnhalsen Lance Armstrong.

Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.

Jakob Ejersbos venner tager på sorgarbejdets safari i Christian Holten Bonke omsorgsfulde og rørende, men aldrig rørstrømske dokumentar om et savnet menneske.

Fjerde og sidste del af The Hunger Games er en tilfredsstillende afrunding på et af årtiets mest populære filmserier. Den er både dramatisk, overraskende og en smule frustrerende.

Man leder efter verdenshistoriens fodspor i den ordløse, russiske kærlighedsfilm, der nærmest lader os dufte mulden helt ud i salen.