The Hunger Games: Mockingjay – del 2

I den trøstesløse fremtidsverden Panem holdes tolv distrikter nådesløst nede af et luksus-elskende diktatur. Som straf for tidligere tiders modstand skal en dreng og en pige fra hvert distrikt årligt kæmpe til sidste overlevende i et sygt reality-show kaldet ”The Hunger Games”.

Helt uhørt overlevede både heltinden Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og hendes kammerat Peeta i første film. Det førte til, at Katniss – mod sin vilje – blev symbol på et ulmende oprør.

Efter yderligere to films strabadser og trækken i langdrag er vi nået til det endelige opgør mod den grusomme præsident Snow og magtens højborg i Capitol.

Foruden kampen mellem de gode og de onde er Katniss også fanget i en kærlighedstrekant mellem sin bedste ven Gale og Peeta, som hun langsomt får flere og flere følelser for. Det sidste kompliceres af, at Peeta er blevet tortureret og manipuleret i Capital. I forrige film blev han reddet af rebellerne, men han takkede for indsatsen ved at prøve at myrde Katniss.

Nu er han en ”muta”, et menneskeligt våben, der dog langsomt kæmper sig tilbage fra vanviddets dybder, men han er en ustabil bombe.

Filmen begynder lige på og hårdt med et angreb mod Capitols militærlager, der også koster adskillige civile liv. Det er uhyggeligt aktuelt, og Katniss’ protester mod det kyniske angreb des mere hjerteskærende. Men hun får læst og påskrevet.

”Det er krig, Katniss. Det at dræbe er ikke personligt,” lyder argumentet fra Gale.

Rebellernes modstand styres af oprørslederen Alma Coin (Julianne Moore) og spilmesteren Plutarch (Philip Seymour Hoffman). I det tv-dominerede samfund benytter de sig især af propaganda-piratindslag med Katniss som mere eller mindre frivillig Jeanne d’Arc-figur.

Til at begynde sidder man med følelsen af, at Katniss er for bevidst om sin indflydelse og rolle som frontfigur, men undervejs finder hun sig selv. Hun er empatisk og renfærdig, går ikke på kompromis med sin overbevisning – sikke en stærk, kvindelig rollemodel!

Hun ender ad omveje i kampens epicenter i Capitol med en lille enhed, der (selvfølgelig) inkluderer Gale og Peeta. Capitol er fyldt med fantasifulde fælder, som er udviklet af de spilmestre, der også stod for den dødelige underholdning i The Hunger Games.

Det er voldsomt dramatisk, når sort olie vælter ud af vægge og spidder folk, hvis de kommer i berøring med det. Men man skal helst ikke tænke over, hvorfor Capitol ikke i højere grad benytter sig af den slags komplicerede drabsteknikker, for så begynder historien at falde fra hinanden.

Det er et tag-selv-bord af skuespilmæssige pragtpræstationer. Jennifer Lawrences følelsesmæssige udbrud rammer plet, Donald Sutherland som Snow er underspillet diabolsk, og Julianne Moore er en kynisk oprørsleder.

Og så er der Philip Seymour Hoffman, en af vor tids største skuespillere, som vi mistede for knap to år siden. Han nåede ikke at filme alle sine scener til Mockingjay – del 2, og det er til tider pinligt tydeligt. Ofte er han ordløs, og man kan se, hvordan hans billede er manipuleret ind i de forskellige scener. Manuskriptforfatterne har kæmpet for at skrive sig ud af problemet, men det er desværre ikke overbevisende.

”Vores fjender er ikke ligesom os. De kender ikke vores værdier.” Med den replik spidder præsident Snow mange krige. Indimellem er filmen dog også lidt for klog. To af filmens personer hedder eksempelvis Castor og Pollux, opkaldt efter dioskurerne fra den græske mytologi, men det findes jo slet ikke i filmens univers!

Mockingjay – del 2 byder dog også på en af de mest klaustrofobisk intense jagtscener siden Alien, så man kan godt tilgive de magelige manuskripthuller.

Endnu mere forfriskende er historiens anti-klimatiske højdepunkt. Den trodser forestillingerne om godt og ondt på en måde, som er overraskende for denne ungdomsgenre.

Da den første The Hunger Games-film udkom, frygtede man, at den skulle gå de banale Twilight-film i bedene. Men særligt den første og den nye film overbeviser med deres fremragende skuespil og en interessant historie med politiske overtoner, som man stort set aldrig finder i en såkaldt Young Adult-fantasyfilm.