Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Spanske Julio Medem skræller de sidste lag af sin værdighed med en soap, som er selvskummende og syntetisk ud over alle bredder.

Fjerde, fortvivlende uopfindsomme film om Alvin og de frække jordegern er alt for meget, men alligevel alt for lidt.

Far til fire-serien bør enten moderniseres eller være gennemført nostalgisk. At forsøge sig med begge resulterer i noget argt juks.

I Pixels angriber Pac-Man, Donkey Kong og andre figurer fra de klassiske arkadespil Jorden. Filmen er akkurat lige så dum og håbløs, som den lyder.

Bægeret flyder over med forcerede optrin og moraliserende lektioner i Rob Reiners komedie om kærlighed i den tredje alder.

En rigtig dårlig film kan sagtens være god underholdning. Det gælder desværre ikke for Postmand Per – Filmen, der forråder sit eget univers.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Paul Walkers sidste færdigindspillede film Brick Mansions er stift spillet, ubehjælpsomt skrevet og aldeles blottet for god smag.

En ung pige roder rundt i en forsinket, anal fase i en tysk tisse/bæ-film, som sætter en ære i at være rigtig irriterende. Missionen lykkes.

Vince Vaughn traver tørt gennem kønsløs komedie om super-onanisten – El Mastubator – der finder ud af, at han har 533 børn.

Der er for lidt Justin Bieber i ”dokumentarfilmen” om Justin Bieber, der ligner en sukkersød reklame.

Dusørjægere går på jagt efter Vin Diesels hoved i Riddick. Det er dog kun filmen selv, der er hovedløs.

Det Danske Filminstitut har givet Tomas Villum Jensen, Rasmus Bjerg og Casper Christensen en badebillet til Den Franske Riviera, og de kvitterer med den umorsomste komedie i mands minde.

Den sidste Tømmermænds-film fuldfører trilogiens negative spiral mod absolut bundskraberniveau.

Den værste Scary Movie til dato sætter en ny bundstandard for, hvilke film Hollywood finder værdige til at fodre biografgængere med anno 2013.

Amerikansk komedie med Jason Bateman bekræfter, at det eneste, der er værre end en dårlig joke, er at høre den igen og igen.