Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Tobias Lindholm har lavet årets vigtigste – og sandsynligvis bedste – danske film om de mentale følgevirkninger af Danmarks krigsdeltagelse i dette årtusinde.

En skuespillerinde sætter sin karriere på spil, når hun bliver gravid. Vigtig og sanselig hybriddokumentar tackler moderskabets tabuer.

Kan der komme en god film ud af matematiske formler og kompleks algebra? Ja, åbenbart. Den engelske X+Y er fyldt med personlighed, intimitet og lun humor.

Endelig en romantisk komedie, der rent faktisk er sjov, skriver vor anmelder, som tilmed kneb en enkelt tåre over Amy Schumer og Bill Hader.

Michael Madsen skabte med den mesterlige Into Eternity nærmest sin egen genre: sci-fi-dokumentaren. I sin nye film spørger han, hvad vi ville gøre, hvis vi fik besøg fra det ydre rum.

Meryl Streep går all in som falleret rockmusiker og fraværende mor i et komediedrama, som byder på energiske live-optrædener, men en ujævn fortælling.

Guy Ritchies spionfilm, hvor CIA og KGB arbejder sammen, byder på dygtigt koreograferet action-orgier. Men fyldet er tyndt.

Moralen skurrer, men Owen Wilson er et forfriskende valg som actionmand i den elementært spændende No Escape.

Avantgardefilmens excesser forbliver tom staffage i en biopic uden sjæl eller interesse for modeskaberen.

Pixars nyeste skud på filmstammen bringer os ind i menneskehjernens følelseskabinet, en genial idé, der egentlig slet ikke har brug for en historie.

Den nyeste film om dræbermaskinen er åleglat action, hvor volden er flot eksekveret, men desværre kedeligt i længden.

Portrætfilmen om Ingrid Bergman er lige så nærværende og kompromisløs som hovedpersonen, der demonstrerede, at også kvinder kan følge deres kald.

Original idé om folk, der bytter krop og identitet, bliver spildt på halvdårlig action, afstumpet skuespil og et alt for hektisk plot.

Jake Gyllenhaal banker sig med møje og besvær ind i hjertekulen som selvdestruktiv bokser.

Børnene er onde, og husene er hjemsøgt i Sinister 2. En rendyrket gyser, der falder i samtlige kliché-fælder undervejs.

Svenske Ronnie Sandahl overbeviser med stilsikkert, socialrealistisk drama, som med få virkemidler berører følsomme emner.