Biografanmeldelse
10. nov. 2015
Nøgle hus spejl
Lily (Ghita Nørby) har i mange år tilsidesat egne ønsker, men hun får fornyet mod på livet, da hun møder en svensk charmør (Sven Wollter), der går under navnet ”Piloten”. Foto | Christian Geisnæs

Nøgle hus spejl

Ghita Nørby gnistrer i samspil med en ualmindeligt veloplagt Sven Wollter i bittersødt drama om at blive gamle sammen og hver for sig.

Af Bo Tao Michaëlis

I love Paris.

Cole Porters metusalemgamle slager brager ud af højtaleren og starter dagen hos Lily og Max, der ligger i hver sin seng. Lily har en drøm om engang at besøge byernes by. Max derimod har tilsyneladende ingen drømme.

Efter et par hjerneblødninger er han blevet en veritabel grøntsag og bor nu sammen med konen igennem 50 år på et pænt plejehjem inde ved søerne i København.

Lily opfatter imidlertid hjemmet som et fængsel på mandens livstid. Hun er en fremmed og alt for ung og rørig til at færdes i denne forgård til døden med banko og rytmik som eneste lyspunkter og livsglæde.

Datteren og hendes mand kommer skam forbi, men er hurtigt ude af døren takket være børn, som keder sig gudsjammerligt blandt de ældre. Men så en dag flytter en spøjs svensker ind på gangen. I blå blæser, charmeklud, lyserød skjorte. Han har kække øjne, moustache og blæser sågar trompet.

Lily ser en lidelsesfælle og måske noget, som er mere end det. De indleder et forhold, der selvfølgelig får konsekvenser.

Nøgle hus spejl er en stille, blid og impressionistisk historie. Om at blive gammel og så alligevel have et håb om andet end at tralle rundt i en skånsom, men lukket ventesal, før der fløjtes ud til sidste afgang.

Michael Noer drejede det regionale gangsterbandedrama Nordvest og sammen med Tobias Lindholm den effektfulde fængselsfilm R. Her har han på et godt skåret og velpointeret manuskript af Anders Frithiof August serveret en bittersød, elegisk og tilpas besk socialrealistisk anretning om at blive gamle sammen og hver for sig.

Det handler om at erkende sit ægteskabs fundament og turde springe ud i et nyt forhold uden at forkaste det forrige. Uanset hvad. Titlens tre ord er nøgleord, der drejer sig om, at Lily også er ramt af alderdommens svøbe. Så en rejse til Paris ligger ude i det uvisse, men måske ikke kærligheden?

Anden omgang af kærligheden bliver i skikkelse af en svensker med Parkinsons syge, i hopla og godt humør. Men der er selvfølgelig trakasserier både med de gamle på hjemmet og familien udenfor. Sådan at have en affære, mens ægtemanden endnu lever. Og kan der overhovedet dyrkes seniorsex med så mange rynker og åreknuder?

Billederne siger ja på en smuk måde.

Vi undgår et langt stykke ad vejen de forudsigelige klichéer, vi kender fra den slags intriger om at være vejs ende i et ægteskab. Konfrontationer mellem forældre og børn, slør der løftes og sandheder der kommer frem. Kan du tillade dig en ny elskov uden at spørge børnene først og samtidig erkende, at også din bevidsthed og dit sind lever på lånt tid?

Ghita Nørby trækker klart renter på sin signifikante rolle i Stille hjerte med lignende omstændigheder. Men mere på sit fine, fragile spil, sine mimiske antydninger og sin præcise betoning og accent i et kammerspil med stille melodier uden de orkestrale udladninger i det høje leje.

Hun er især i clinch med datteren, der både kan være kærlig og kontant. Datteren spilles følsomt af Trine Pallesen, i mine øjne hendes bedste rolle længe. Men der er sat lyddæmper på salverne imellem dem, og deres sammenstød er absolut underdrejede uden at være fatalt destruktive og afgørende.

Ghita Nørby gnistrer allerbedst i samspil med en ualmindelig veloplagt Sven Wollter. Den bedagede pilot og playboy, der nok kan stjæle bajere i køkkenet om natten, men alligevel er for træt til at drage ud i den store verden, hvilket Lily så inderligt og hungrende drømmer om.

Hvorfor bliver det næsten altid godt, når en dansker møder en svensker på film, uanset genre og tone?

Filmen tipper over midten med sin skrøbelige balance mellem sorg og glæde, mellem realisme og komedie, da vi lidt uforberedt nærmer os tragedien. Der går mere mol i historien, end filmen kan bære på de sete præmisser. Men den retter sig op igen og finder en solrig udgang, som er i trit med livets sensommer og om lidt er vi borte.

Titel:
Nøgle hus spejl

Land:
Danmark

År:
2015

Instruktør:
Michael Noer

Manuskript:
Michael Noer, Anders Frithiof August

Medvirkende:
Ghita Nørby, Sven Wollter, Trine Pallesen, Jens Brenaa

Spilletid:
91 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
12. november

Relevante artikler

12. juli 2015
Dansk film forever!

Dansk film forever!

Nyhed
07. jan. 2015
Michael Noer indtager Göteborg

Michael Noer indtager Göteborg

Fra samme skribent

Dvd-anmeldelse
25. juli 2026
The Return

The Return

Boganmeldelse
22. juli 2026
Amira

Amira

Biografanmeldelse
16. juli 2026
The Odyssey

The Odyssey

Serieanmeldelse
07. juli 2026
Hundene

Hundene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro