Anmeldelser

Danmarks førende alternative filmuddannelse er mere vital end nogensinde. Med indtrængende personlige afgangsfilm er en ny årgang klar til at indtage dansk film.

Oscar-vinderen Steve McQueen forsøger at fusionere kup-thriller, politisk drama og en historie om sårede kvinder, men glemmer den elementære spænding.

Dyrene er filmstjerner i denne mærkelige blanding af naturdokumentar og fiktion. Historien halter, men 3D-regnskoven er helt fænomenal.

Actionfilmenes oldboy-hold er tilbage med masser af øretæver og eksplosioner. Mel Gibsons skurk sørger for, at filmen er knap så rædderlig som sine forgængere.

Mødet mellem animation og live-action er alt andet end velfungerende i filmatisering af folkekær fortælling om Peddersen og Findus.

Modig kinesisk independentfilm skildrer korruption og kvindeundertrykkelse med en stærk fortælling om overgreb på unge piger.

I sit livs aften vender nihilisten Woody Allen sig mod håbet, troen og sågar den hvide magi. Magic in the Moonlight er måske en småkage mellem hans mere seriøse bagværk, men magien er til stede.

Pawlikowskis personlige værk er et smerteligt og suggestivt vintereventyr om at leve på polsk under Den Kolde Krig.

Sanselig og malerisk smuk animationsfilm udfolder en ulvehunds inderste væsen.

Drama fra et af de mest afsidesliggende steder på planeten er en gribende beretning om sorg og syndsforladelse, der formidabelt fortælles med billedsymbolik og drømmelogik.

I kanonen af skuespillere, der agerer med begrænset mobilitet, vil John Hawkes’ præstation i den varme The Sessions stå som en af de ypperste.

Fremragende skuespillere og billedskøn fotografering kunne i sidste ende ikke redde Adam Prices alvorstunge præsteserie fra kedsomheden.

Disney prøver at bryde sin dårlige vane med hjernedøde genindspilninger af gamle klenodier ved at lave en fortsættelse. Men os fans narrer man ikke!

Birgitte Stærmoses opfølger til femten år gammelt portræt af krigens gadebørn i Kosovo tager med dem ind i et usikkert voksenliv og stirrer publikum uafrysteligt i øjnene.

Ubåden gør sig godt som filmisk kulisse og symbol på Den Kolde Krig, men holder kun akkurat en tynd historie oven vande.

Portrætfilm graver en af New Hollywood-generationens mest skæve instruktører, Hal Ashby, frem af glemslen og giver én lyst til at se eller gense mesterværker som Harold og Maude og Velkommen, Mr. Chance.