Nyhed
31. juli 2026
Christian Tafdrup laver serie om Amagermanden

Den chokerende ubehagelig Speak No Evil, Christian Tafdrups tredje spillefilm, udløste et engelsksproget remake. Nu skal instruktøren beskæftige sig med ubehageligt stof fra den virkelige verden. 

Foto | Andreas Bastiansen

Christian Tafdrup laver serie om Amagermanden

En Prime Video-dramaserie ved navn Sagen mod Amagermanden har fået produktionsstøtte med instruktøren bag En frygtelig kvinde og Speak No Evil.

Af Frederik Hoff

I 2011 blev Marcel Lychau Hansen idømt fængsel på livstid for to mord og syv voldtægter begået mellem 1987 og 2010. Han fik tilnavnet Amagermanden.

25. juli udkom sjette og sidste afsnit af TV 2’s dokumentarserie Skyggesiden – Amagermanden, der genfortæller historien. Og nu er der en dramaserie på vej om sagen.

Det fremgår af Det Danske Filminstituts støttetildelingslister. Prime Video-serien Sagen mod Amagermanden har fået otte millioner kroner i produktionsstøtte fra Public Service Puljen og beskrives som en true crime-dramaserie på seks afsnit af 45 minutter.

Instruktøren er Christian Tafdrup, der parallelt med karrieren som skuespiller har instrueret flere opsigtsvækkende film.

Han spillefilmdebuterede med Forældre i 2016, fulgte op med den debatskabende En frygtelig kvinde og har senest lavet den chokerende Speak No Evil, der udløste et engelsproget remake.

Ifølge støttetildelingen står Jens Dahl, Sissel Dalsgaard Thomsen og Adrian Kirk Ejsing for manuskriptet til Sagen mod Amagermanden.

Jens Dahl kendes bedst som manuskriptforfatter på Nicolas Winding Refns Pusher og har selv instrueret filmene 3 ting og Breeder. Sissel Dalsgaard Thomsen var med til at skrive Breeder og har senest været forfatter på Isabella Eklöfs Kalak og Selma Sunnivas kommende debutspillefilm Pigedyr.

Adrian Kirk Ejsing blev uddannet manuskriptforfatter fra 18 Frames i 2024 og har blandt andet været med til at skrive den Shortlist Award-nominerede satire Takeaway.

Jens Dahl of Sissel Dalsgaard Thomsen er tilsyneladende idé-haverne til Sagen mod Amagermanden, da de også var angivet som forfattere, da serien fik udviklingsstøtte i 2025. Dengang var Jonas Arnby (Selvmordsturisten) tilknyttet som instruktør, men nu er det altså Christian Tafdrup, der står ved roret.

Alvorligt stof
Sagen om Amagermanden begyndte med rovmordet på en 73-årig kvinde i Valby i 1987 og voldtægtsdrabet på en 40-årig kvinde i Fasanskoven på Amager i 1990.

Herefter fulgte i årenes løb syv voldtægter, inklusive en firedobbelt voldtægt i 1995. De fleste af forbrydelserne fandt sted på Amager, hvilket gav forbryderen det kendte tilnavn.

DNA på gerningsstedet for den sidste voldtægt i 2010 førte til afsløringen af den tidligere fodboldtræner og flyttemand Marcel Lychau Hansen.

I retssagen nægtede han sig skyldig, men han blev alligevel dømt. I 2012 blev han igen dømt for at smugle breve ud af fængslet til sin søn med sæd og opfordringen om at overfalde en kvinde og plante farens DNA for at så tvivl om beviserne mod ham.

I 2021 udkom Viaplays dokumentarserie Amagermanden, som argumenterer for, at politiet kunne have fanget gerningsmanden hurtigere, og at han muligvis har begået flere forbrydelser, end han er dømt for.

Sagen mod Amagermanden produceres af Christian Potalivo for selskabet Tall and Small, og det vides endnu ikke, hvordan serien vil gå til det alvorlige stof, eller hvem der skal spille med.

Ekko har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Christian Tafdrup og Tall and Small.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
12. sep. 2024
Speak No Evil

Speak No Evil

Biografanmeldelse
23. jan. 2022
Speak No Evil

Speak No Evil

Serieanmeldelse
25. nov. 2021
Amagermanden

Amagermanden

Nyhed
31. juli 2026
”Historisk spild af tid og penge”

”Historisk spild af tid og penge”

Nyhed
29. juli 2026
En sommer fyldt med AI

Overblik: En sommer fyldt med AI

The Dark
Serieanmeldelse
30. juli 2026

The Dark

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mest læste

”Historisk spild af tid og penge”
Nyhed
31. juli 2026

”Historisk spild af tid og penge”

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro