Anmeldelser I kategorien: Serieanmeldelse

Bag den forholdsvis simple intrige gemmer sig en ambition om at skildre menneskelig dårskab og drifter i svensk krimi, hvor Skånes unikke natur og kultur bruges med dæmonisk effekt.

Sidste sæson fremstår næsten som Jonas Risvigs forsøg på at imødekomme kritikken af ham, men i processen går også seriens styrke tabt.

Nikolaj Coster-Waldau leverer en stærk præstation som hertug i kampen om den engelske trone i det 11. århundrede, men alle er lidt for voldsparate, og hvem har fundet på, at folk udelukkende gik klædt i mørke farver?

Der er plads til både blodig underholdning og store tanker om menneskelivet, når de grusomme rummonstre fra Ridley Scotts filmserie lander på en mareridtsdystopisk udgave af Jorden.

Jenna Ortega udtrykker som goth-pigernes heltinde utroligt meget med sit stenansigt, og de humoristiske indslag er mere konsekvent sjove i anden sæson af Netflix-succesen.

Det er skønt tv, når man som helt almindeligt menneske får indblik i, hvordan andre helt almindelige menneskers liv ser helt almindelige ud.

Jason Momoas passionsprojekt er med et ordentligt budget, en drønflot billedside og autentiske Hawaii-kulisser guf for historieinteresserede, der er trætte af de fortærskede, europæiske middelalderfortællinger.

TV’s stærkeste science fiction-franchise balancerer elegant mellem selvironi og skarpe samfundskommentarer – og rører seeren dybt med håbet om en bedre fremtid.

Eventyret om Snehvide og en lang række andre fortællinger blandes, omskrives, genfortælles og rystes sammen til en forrygende cocktail af genkendelighed og vild fornyelse.

Med Natasha Lyonnes gavtyvecharme og en latent kritik af Donald Trumps konkurrencesamfund holder det raffinerede, selvironiske krimilystspil fart og tempo i anden sæson.

Lena Dunham vender tilbage til sine Girls-rødder med en satire over millennial-generationen, men London er ikke hendes hjemmebane, og resultatet føles noget gammeldags.

I ti sæsoner og tyve år har vi grinet af den kreative overklasses toppinlige tåbeligheder. Og det er stadig sjovt, selv om man fornemmer en vis træthed i rutinerne.

Amerikansk detektiv- og politirutineserie minder om Jussi Adler-Olsens Afdeling Q, men Maggie Q’s Ballard er mere velklædt end Carl Mørck og må have en garderobe på størrelse med en hestestald.

Der er smittende køkkenenergi i DR’s tempofyldte og underholdende dokumentarserie om dansk madkultur fra medister til Michelin. Men blandt de veloplagte talking heads savnes en helt central skikkelse.

Tredje sæson føjer nuancer af systemparanoia, tillidsdilemmaer og hævnmotiver til det koreanske storhit, hvor trætheden over dødslegen ellers er begyndt at indsnige sig.

Folkene bag succesen Balladen om kolonihaven er tilbage med en åndelig efterfølger om Tisvilde, som ikke når forgængeren til ølmaven, men alligevel er underholdende tv.