Anmeldelser I kategorien: Cph:Dox 2017

Kærlig og skør roadmovie følger excentrisk mor og søn, som skal løse fortidens familiegåder på de jyske veje.

Misantropen Ulrich Seidl tager med hvide europæere på safari i Afrika. Det er alt efter temperament interessant, grotesk eller modbydeligt.

Matthew Heinemans dokumentar om almindelige syrere, der skildrer Islamisk Stats rædselsregime i Raqqa, er den ultimative beretning fra krigen i Syrien.

Norsk debutinstruktør har skabt en mageløs dokumentar om et flygtningebarn og hendes families vej op gennem Europa. Den viser, at filmkunsten kan noget, ingen anden kunstart kan.

Terrence Malicks vidunderlige sans for storslåede naturbilleder karambolerer med hans svaghed for lykkekage-bonmot’er.

Animeret dokumentar er et enestående vidnesbyrd om det første skoleskyderi i USA og arnestedet for den moderne, amerikanske selvtægtskultur.

Dokumentar leverer en kærlighedserklæring til filmmusikken og giver en god introduktion til genren. Men flere fremtrædende komponister glimrer ved deres fravær.

Åbningsfilmen på årets Cph:Dox-festival er en uafrystelig film om krigsramte syrere, der graver børn og voksne ud af ruiner. Sådan er det at bo i en belejret by!

Iransk dokumentar giver et sjældent indblik i et ungdomsfængsel, hvis mordere og pushere er teenagepiger med helt almindelige drømme.

I en overraskende let tone oprulles historien om en charmerende flykaprer og dømt massemorder, der måske er blevet udsat for et justitsmord.

Ægteparret bag Pervert Park har skabt endnu en stærk, humanistisk dokumentar om de udskammede. Denne gang handler det om glemte børn i glohede biler.

Debutinstruktør undersøger den globale flygtningekrise i et enkelt klasselokale. Resultatet er tankevækkende.

Digterisk kommentarspor af Willem Dafoe gør ikke noget godt for dokumentarfilm, der vil have mennesker til at spejle sig i æsler.

Selv om filosoffen Bernard-Henri Lévy indimellem stjæler opmærksomheden, er Peshmerga en intens hyldest til de kurdiske tropper, der er i kamp med Islamisk Stat.

Det er svært at se det relevante i en selvoptaget performance-dokumentar, der ikke har den store interesse for de mænd, den portrætterer.

Dokumentaren om verdens største pornostjernes indspilning af sin sidste film tilbyder et sjældent blik ind bag branchens gemakker.