The Skyjacker’s Tale

The Skyjacker’s Tale er en af den slags fortællinger, der næsten er for utrolig til at være sand.

I 1984 kaprer den veltalende og karismatiske Ishmael Muslim Ali et amerikansk fly og tvinger det til at lande på Cuba. Tolv år forinden er Ali blevet idømt fire gange livstid plus 90 år for medskyldighed i massakren på otte personer på et luksuriøst feriested på St. Croix i 1972.

Flykaprer og kynisk massemorder er nok det sidste, man tænker, første gang man ser Ali i The Skyjacker’s Tale. Her går han i nutiden afslappet rundt på Cuba i løs sommerskjorte og stråhat med en flok kvinder omkring sig.

Er det virkelig manden, der siden 1984 har været efterlyst af FBI, tænker man vantro.

Og det er lige nøjagtig det spørgsmål, The Skyjacker’s Tale stiller sit publikum. Filmen placerer sig i true crime-genren, men er samtidig fortalt i en meget lettere tone, end vi er vant til i den genre.

Tag bare filmens grafiske udtryk!

Titlen, der dukker op på skærmen i filmens start, er tydeligt inspireret af en groovy og cool 70’er-fond. Forestil dig titel-fonden fra Quentin Tarantinos 70’er-homage Jackie Brown og et soundtrack i samme stil.

The Skyjacker’s Tale gennemgår en alvorlig mordsag, men pakker den ind i en lækker og ret uformel film. Og så er Ishmael Muslim Ali en gave for enhver dokumentarist, fordi han er herligt tvetydig.

På den ene side er han eftersøgt af amerikansk politi, gået i eksil på Cuba som politisk flygtning og dømt for massemord.

På den anden side er han også bare en karismatisk levemand. Han er høflig, charmerende og i dag familiefar med børnebørn.

Det er filmens ærinde at gennemgå mordsagen fra 1972 fra begge sider i retssalen, men The Skyjacker’s Tale starter og slutter med flykapringen i 1984.

Nytårsaften 1984 skal den morddømte Ali flyttes med fly fra et fængsel til et andet. Selv om han er ledsaget af flere vagter, lykkes det ham at kapre flyet og tvinge kaptajnen til at lande på Cuba, hvor han søger politisk asyl.

Filmen rekonstruerer kapringen med små klip, mens Ali, passagerne og flypersonalet levende fortæller i interview-bidder. De beskriver faktisk Ali som en gentleman-flykaprer, der behandler sine gidsler venligt og med respekt.

Blandt andet husker Ali, at flyet viste en Star Trek-film på netop den tur. ”En rigtig god film, men den dag fik jeg ikke set så meget af den,” som han fortæller med et glimt i øjet.

Filmens egentlige stridspunkt er mere pebret.

I 1972 dræber et par ukendte gerningsmænd under et røveri otte personer på en eksklusiv golfklub på St. Croix. Ali og et par andre sorte småkriminelle bliver anklaget for misgerningen, og en angiveligt racistisk dommer ender med at idømme Ali og hans medtiltalte livstid.

Igennem interviews, arkivklip og fantomtegninger fra retssagen får vi at vide, at Ali og hans medskyldige formentlig er blevet uretfærdigt behandlet under sagen, og de skal også være blevet tortureret under afhøringerne.

Spørgsmålet er med andre ord, om Ali har været offer for et justitsmord.

Den største kvalitet ved The Skyjacker’s Tales er de øjenvidner, der levende fortæller historien. De er i sig selv spændende karakterer. Visuelt savner man dog noget mere tæft i rekonstruktionerne af flykapringen, og når filmen nu placerer sig i true crime-genren, kan man også spørge, hvor meget nyt den reelt bringer frem i sagen.

Ligesom Oscar-vinderen O.J.: Made in America senest har gjort det, er The Skyjacker’s Tale ikke bare en isoleret historie om én mand. Den åbner for en større historie om amerikansk historie, borgerrettighedskampe og raceproblematikker.

The Skyjacker’s Tale er en kort og nem film, men veloplagt og uden et endeligt svar på spørgsmålet om flykapreren Ali.