Cph:Dox 2017
17. mar. 2017
Cameraperson
Fotografen Kirsten Johnson har i 25 år fortalt andres historie på film, men i Cameraperson er hun hovedperson, selv om hun bliver bag kameraet. Foto | Lynsey Addario

Cameraperson

Originalt portræt af berømt fotograf viser empati i en verden af tortur og undertrykkelse.

Af Ida Rud

Kirsten Johnson har i 25 år observeret verden gennem en filmlinse. Hun har været kamerakvinde på dokumentarfilm som Fahrenheit 9/11, Darfur Now og Citizenfour, og hendes arbejde har bragt hende til Guantanamo-lejren, Bosnien og Yemen i borgerkrigstider.

I ren collagestil sættes fraklippede optagelser sammen og former en slags selvbiografi over Johnsons liv, selv om man knap nok ser hende.

Blandet med arbejdsoptagelserne er der også klip af hendes mor, der er syg af Alzheimers og ved at forsvinde. Og optagelser af hendes små tvillinger.

Hun dokumenterer andres liv. Og vi hører hende græde, da hun filmer en ung kvinde på en abortklinik. Vi hører hendes åndeløse ”gudskelov, han trækker vejret”, da en nyfødt baby i Afrika kæmper for livet.

Hun griber ikke ind, men hun bliver grebet af, hvad hun oplever. Gudskelov.

Filmen hopper frem og tilbage, og der er ikke nogen dialog, som kan hjælpe én på gled. Til at begynde med er det voldsomt frustrerende.

Hvad sker der, hvem er de, hvilken film stammer de fra? Så mange spørgsmål, der aldrig bliver besvaret. Meget bliver til gætværk.

Alligevel bliver man ekstremt påvirket, når en advokat fortæller om retssagen vedrørende et racistisk drab i Texas. En sort mand blev tortureret så voldsomt til døde, at huden og knoglerne på hans albuer var slidt væk.

Den dybt bevægede advokat diskuterer med sig selv, hvorvidt han kan vise billederne af den maltrakterede mand til kameraet, men vælger i sidste ende at undlade at gøre det. Men vi ser kæden, han blev spændt fast i, vi ser pickup-trucken, han blev slæbt efter.

Man kan diskutere, om man kan og skal vise alt på film, eller om disse antydninger i sig selv egentlig ikke er mere end rigeligt. Der gives nok ikke noget svar på det problem.

Vi får aldrig at vide, at den myrdede var James Byrd Jr. – men man kan nemt google sig til det bagefter. Hvis man kan holde ud at læse de grusomme sandheder.

Det er en film, der kræver meget af tilskueren, for man prøver at forstå betydningen af klippene, udsigten fra et flyvindue, da jumbojetten letter, et selskab, der går over et fodgængerfelt, udsigten fra en bakketop ud over en by med otte minareter.

Men ikke desto mindre formår filmen at blive et portræt af Kirsten Johnson. ”Det her er billederne, der rørte mig,” står der blandt andet i den flygtige introduktion til filmen, de eneste forklarende ord i over halvanden time.

Vi ser kun Kirsten Johnson, da hun filmer sin mor foran et spejl, hvor hun er kærlig og lattermild, og det er ikke overraskende, hvor engageret hun er i de mennesker, hun filmer.

Hun tager tilbage til en bosnisk bondefamilie, der påvirkede hende dybt med deres stærke sammenhold og livskraftige matriark, og på den måde står både i forlængelse af og kontrast til hendes eget liv. Som det meste i filmen.

Hvor er det originalt at lave en film med fraklip og private optagelser, der alligevel fortæller en stor historie om empati og moral – og om overlevere, kvindeundertrykkelse, tortur og livsglæde.

Den stiller nærmest kun spørgsmål, og den sætter stor streg under styrken ved læresætningen over alle: ”Show, don’t tell.”

Titel:
Cameraperson

Land:
USA

År:
2016

Instruktør:
Kirsten Johnson

Spilletid:
102 minutter

Premiere:
18. marts på Cph:Dox

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
01. nov. 2025
It: Welcome to Derry

It: Welcome to Derry

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro