Anmeldelser I kategorien: Cph:Dox 2017

Matthew Heinemans dokumentar om almindelige syrere, der skildrer Islamisk Stats rædselsregime i Raqqa, er den ultimative beretning fra krigen i Syrien.

Ægteparret bag Pervert Park har skabt endnu en stærk, humanistisk dokumentar om de udskammede. Denne gang handler det om glemte børn i glohede biler.

Iransk dokumentar giver et sjældent indblik i et ungdomsfængsel, hvis mordere og pushere er teenagepiger med helt almindelige drømme.

Originalt portræt af berømt fotograf viser empati i en verden af tortur og undertrykkelse.

Animeret dokumentar er et enestående vidnesbyrd om det første skoleskyderi i USA og arnestedet for den moderne, amerikanske selvtægtskultur.

Misantropen Ulrich Seidl tager med hvide europæere på safari i Afrika. Det er alt efter temperament interessant, grotesk eller modbydeligt.

Mads Brügger og Mikael Bertelsen fortsætter veloplagt deres galgenhumoristiske detektiv-udgaver af Gøg og Gokke i EU’s magtlabyrint.

To norske drillepinde slår pjalterne sammen for at udstille energidrik-sælgende reklamefolk i herligt kompleks mediesatire, hvor de ikke skåner sig selv.

Dokumentaren om verdens største pornostjernes indspilning af sin sidste film tilbyder et sjældent blik ind bag branchens gemakker.

Åbningsfilmen på årets Cph:Dox-festival er en uafrystelig film om krigsramte syrere, der graver børn og voksne ud af ruiner. Sådan er det at bo i en belejret by!

Ida Grøn udforsker dobbeltliv og anskueliggør overbevisende og morsomt, at hendes farfar var hemmelig agent under Den Kolde Krig.

Selv om filosoffen Bernard-Henri Lévy indimellem stjæler opmærksomheden, er Peshmerga en intens hyldest til de kurdiske tropper, der er i kamp med Islamisk Stat.

Debutinstruktør undersøger den globale flygtningekrise i et enkelt klasselokale. Resultatet er tankevækkende.

I en overraskende let tone oprulles historien om en charmerende flykaprer og dømt massemorder, der måske er blevet udsat for et justitsmord.

Dokumentar leverer en kærlighedserklæring til filmmusikken og giver en god introduktion til genren. Men flere fremtrædende komponister glimrer ved deres fravær.

Terrence Malicks vidunderlige sans for storslåede naturbilleder karambolerer med hans svaghed for lykkekage-bonmot’er.