Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Livsbekræftende og bevægende dokumentar om Michael Strunges liv går bag om myten og når ind til en forunderlig eksistens.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Den nye mumifilm er en smuk og eftertænksom oplevelse, men lider under, at det nærmest er en børnefilm for voksne.

Veloplagt fransk dokumentarfilm hylder Lumière-brødrenes pionerfilm og argumenterer overbevisende for, at det er rigtige, små kunstværker.

Det føles flere gange som at være vidne til en genudsendelse af Al Gores gamle, men stadigt ubekvemme sandhed i Trump-æraen.

Til trods for en kedelig skurk giver Batfleck og hans nye venner DC’s ellers skuffende superhelteunivers et gevaldigt løft.

En film om en ældre herre og hans grænseløse forbrug af unge kvinder i kunstens tjeneste lyder som benzin på kønsbålet, men Rodin-film demaskerer det geniale svin.

Med overdrevne situationer og udpenslede pointer minder komedien A Bad Moms Christmas om sin usjove forgænger.

Medicinernes dødsleg ender som en kedsommelig, gemen gyser i Niels Arden Oplevs andet forsøg på en Hollywood-entré.

Med storslåede billeder af flygtningestrømme rundt om i verden viser kunstneren Ai Weiwei krisens enorme omfang uden at angive nogen løsninger.

Pigen Félicie kæmper hårdt for at opnå sin drøm, mens filmen kæmper med klichéer og en besynderlig oversættelse.

Raoul Peck (I Am Not Your Negro) hiver myten ude af historiebøgerne og skildrer eminent Karl Marx’ komplekse tanker om arbejderklassen gennem dragende sammenstød.

Stephen Frears viser et glansbillede af Det Britiske Imperium i dets storhedstid tilsat humor, charme og en lille smule fremmedhad.

Efter syv år forsøger man at genstarte Saw-franchisen med en film, der er en pinefuld oplevelse, men af alle de forkerte grunde.

Dario Argentos hovedværk er en åbenbaring i nyrestaureret udgave, en neonfarvet heksegyser med både snigende og eksplosiv uhygge.