Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Portrættet af Johnny Hansen rummer så mange temaer af almenmenneskelig interesse, at selv folk langt fra ikonets målgruppe vil blive grebet.

Vidunderlig film om et ældre, lesbisk par har ligheder med Amour, men den er mere interesseret i at udvikle sine personer end chokere publikum.

Fransk utroskabskomedie er lækker som en smørbagt croissant, men fortællingen om vævende romantikere glemmer det usagtes mystik.

Dramaet om mystiske hændelser ved hoffet i 1400-tallet med Trine Dyrholm som handlekraftig dronning er en imponerende bedrift i dansk filmhistorie.

Tysk animationsfilm om konditorkrig ville ikke have klaret plagiatkontrollen, hvis det ikke var for regnbuefarvede prutter.

En af Tysklands fremmeste instruktører, Christian Petzold, tager springet helt ind i mytologien med historien om en havfrue, der indgår en fatal kærlighedskontrakt.

Intelligent og velspillet film om nyere tids store amerikanske nationaltraume giver stemme til dem, der mistede kære under 9/11.

Dansk film med fascinerende Victoria Carmen Sonne som selskabskvinde i Japan kan med indtagende mystik få David Lynch til at smile.

Tredje film i After-serien er et makværk om to hæmningsløst egoistiske mennesker. Det er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.

Sci-fi om desperat mand på jagt efter sin forsvundne kæreste emmer af Nolan-brødrenes hjernevridende opfindelser, men karaktererne lades i stikken.

Efterfølger til svag gyserfilm om dødsensfarlige rum er indimellem så absurd dårlig, at det kan få én til at gyse.

Marvels første film med en asiatisk superhelt leverer medrivende action, men trækker også mesterligt i hjertestrengene.

Oscar-nomineret drama skildrer benhårdt småborgerlige nabostridigheder, en udbredt machokultur og FN’s grelle inkompetence, der fører til massakren i Srebrenica.

Som Avengers med søde hunde er animationsfilm noget så sjældent som et helstøbt action-komediedrama for børn.

Stemningsfuld fortsættelse af horrorklassiker forsøger at løfte historien i en større sags tjeneste, men udførslen halter.

Instruktøren Matteo Garrone skruer op for uhyggen og fremmaner en kynisme, der gør fortællingen om Pinocchio voksen. Man kan næsten sige, at filmen tager os ved næsen.