Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Min søsters børn mister uskylden. Ny film er rovdrift på den danske filmskat og på grænsen til at være uegnet for børn.

Stilforvirret 3D-eventyr blander flere forskellige slags animation med live action-skuespil. Det er rodet og lidt for overgearet – selv for Svampebob.

Intet er helligt, hverken sodomi, dyremishandling eller læbe-ganespalter i Anders Thomas Jensens muterede folkekomedie. Men for første gang går Danmarks sjoveste replikforfatter galt i byen med komikken.

Franske Philippe Muyls familieforbrødringsfilm viser Kinas fortid og nutid i øjenhøjde med familiens yngste, men levner kun plads til overbærende smil hos det voksne publikum.

Tredje – og forhåbentlig sidste – del af Nat på museet-serien er en stjernespækket, men knapt så morsom eventyrfilm med Robin Williams i sin sidste rolle.

Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.

Sarkofager, portrætmalerier, royale juveler og alskens nips fortæller historien om menneskets fortid i flot dokumentar om Wiens kunsthistoriske museum.

High school-komedie og science fiction mødes i uskøn forening i Project Almanac, der behandler tidsrejsens og logikkens love lidt for afslappet.

Rørende, intelligent og hylende morsom: Nyskabende superheltefilm er en eksplosiv og fremragende blanding af det bedste fra Disney og Marvels animerede universer.

Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch er brillant som plaget matematisk geni i en film, der nægter at svælge i offerfølelse, men undersøger frygten for ensomheden.

Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.

Efter den bjergtagende Ida imponerer polsk film igen med et billedskønt kvinde- og tidsportræt – en gribende fortælling om romakvinden og forfatteren Papusza.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Den elskelige bjørn Paddington er tilbage i en charmerende, sjov og gennemsympatisk film, der oven i købet leverer en relevant britisk samfundskritik.