Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.

En samfundskritisk hudfletning af Putins korrupte og døddrukne Rusland? Det er slet ikke så akademisk, som det lyder – det er en arrig western af den bedste slags.

Mike Leigh er blevet blidere med årene. Han maler sit kunstnerportræt med flere og varmere farver end vanligt, og det klæder Timothy Spall i den uforglemmelige titelrolle.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.

De uduelige ansatte avancerer til satans uduelige chefer i en komedie-toer, der er mere helstøbt end etteren, men stadigvæk kun moderat morsom.

Sympatisk fransk-grønlandsk spillefilm retter civilisationskritik mod et moderne Grønland i klima- og kulturkrise. Den danske samvittighed gør ondt på en sund måde.

Ridley Scott tør problematisere den gammeltestamentlige Gud i sin Moses-fortælling, der er blandt hans bedste historiske film.

Hella Joof surfer uden om folkekomediens faldgruber i en sommerferie-feelgood-film om to søstre, en mor og deres tissekoner på charterferie.

Disneys samlebåndsfabrik overrasker positivt med den charmerende sjette film i deres indbringende fe-franchise.

Årets Guldpalmevinder er fuld af åbne spørgsmål og strittende knopskydninger, men det hele samles til et herligt upoleret mesterstykke og Nuri Bilge Ceylans største film.

Stemningsfuld krigsfilm om Irlands religionskampe går helt tæt på en enkelt rekruts værste mareridt, men planter krigens angst og absurditet i os alle.

Clive Owen og Juliette Binoche er bedre som fjender end kærester, og manuskriptet er ujævnt i haltende romcom.

Han mestrer action, effekter og nu også personinstruktion. Men det er Peter Jacksons legesyge, der gør ham til den perfekte Tolkien-instruktør i den forrygende afslutning på Hobbitten-sagaen.