Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Judd Apatow og standup-komikeren Pete Davidson har skabt en effektiv manderollekomedie om mødet mellem en stofomtåget, ung taber og en fraskilt dinosaurmand.

Richard Linklaters opfølger til mesterværket Boyhood er en nærmest demonstrativt lille college-komedie, men de to film har mere tilfælles, end man skulle tro.

Kærlighedsromance og fransk retssalsdrama går ikke op i en højere enhed, selvom om skuespillet med vor egen Sidse Babett Knudsen er konstant tiltrækkende.

Hvad skal man med en stærk historie, når man har en übercool Keanu Reeves og en stribe sublime actionscener?

Don Cheadles biopic om Miles Davis er forfriskende anderledes, men yder ikke det musikalske geni retfærdighed.

Velspillet, autentisk drama om den første sorte cirkusartist i Frankrig er lige så aktuel nu som for over hundrede år siden – og viser, at racismen er en universel konflikt.

Tron-instruktør har skabt en fuldkommen overbevisende, atomkrigshærget udørk i sci-fi-storfilmen med Tom Cruise.

Med morsomme skuespilpræstationer og fantastisk produktionsdesign genopliver en af tidens bedste satirikere en optimistisk Dickens-fortælling.

Dokumentar lægger den amerikanske præsident på lægebriksen, men mangler de større perspektiver og en elementær empati for patienten.

Man får lyst til at hoppe i en tidsmaskine og tage til Spanien i midten af forrige århundrede, hvor den guitarbaserede flamenco havde sin storhedstid, inden den blev kommercialiseret allemandseje.

Star Trek Beyond fylder popcornsbægeret op, så man næsten glemmer, at den dybest set er endnu en Star Wars-efterligning.

Nordkoreanerne invaderer Washington D.C. i et komisk-patriotisk action-brag, der måske kan tjene til skræk og advarsel for den iltre Kim Jong-un.

Folkelig fransk komedie leger raffineret med litteraturen og kærligheden i en gådefuld historie om ophavet til en succesroman.

Paul Greengrass’ pendant til Kapringen har mere suspense, mere action og mere politik. Den er muligvis fuld af løgn, men dens fjendebillede er rigt på nuancer.

Femte tur til den animerede isalder, der hverken er særligt morsom eller vild, placerer sig ubeslutsomt mellem børne- og voksenpublikummet.

Fransk drama om en familie med lig i lasten er en delikat bagatel, der båret af stærkt skuespil undgår genrens værste klichéer.