Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Julia Ducournaus opfølger til body horror-sensationen Titane er en rodet og unødigt kompliceret aids-fabel, hvis æstetisering til tider føles som en uværdig behandling af epidemiens ofre.

Familiedrama om en bortført kvindes tilbagevenden til forældrene efter 30 år er en velspillet perle af mystik.

Historisk dokumentarfilm om kvindebevægelsen er ikke et æstetisk vidunder, men den har en sjælden, handlekraftig kvalitet.

Filmen om en iransk teenagepiges astronautdrømme vidner om, at Berit Madsen er en dokumentarist med næse for den gode fortælling og hjertet på rette sted.

Forrygende kemi mellem Kate McKinnon og Mila Kunis i veloplagt actionkomedie, som er lige dele falde på halen-komik og slå på tæven-optrin.

Richard Linklaters amerikanske humanisme skinner igennem i denne skuespillernes film, der nu kan opleves i Cinemateket.

Følsom og personlig dokumentar er en betagende kærlighedserklæring til La Divina, det 20. århundredes store operadiva Maria Callas.

Blændende børnepræstationer overskygger for de fattigdomspornografiske undertoner i Ursula Meiers festivalhit.

Elleve-mands orkesteret spillede forrygende til Michael Madsens film om komponisten Niels Rønsholdt. Men det var svært at finde sammenhæng mellem lyd og billeder.

Simon Staho har klippet sin musical om til et firskårent melodrama med en højst utroværdig kærlighedstrekant. Forsøget må betragtes som mislykket.

Peter Berg og Mark Wahlberg har for fjerde gang slået pjalterne sammen, men den eksplosive action savner bare et minimum af menneskelighed.

Både højreekstremister og den politisk korrekte venstrefløj får modspil i fransk komedie om venskab på tværs af kulturelle forskelle.

Dokumentar om Whitney Houston graver ned i skjult traume og skaber et betagende portræt af en talentfuld og fejlbarlig kvinde.

Københavner-symfoni med elektronisk musik af Massive Attack og Brian Eno fungerer glimtvis som en nysgerrig udforskning af byen, men lever ikke op til sit store forbillede.

Socialpolitisk drama om New Yorks køkkenproletariat er måske over the top, men man sluger det råt. De visuelle lækkerier får maven til at knurre.

Der er lavet mange film om handicap, men få, der så sanseligt formidler følelsen af at befinde sig i grænselandet mellem de seende og de blindes verden.