Hit Big

I den sydlige del af Costa del Sol byder tre fulde finner velkommen til et værtshus, der akkurat som dem selv har set bedre dage.

Marjaleena var miss Finland i 1983, og efter årtiers alkoholmisbrug stiger hun kun ud af sengen, hvis der er nogle, der fortæller hende, at hun stadig er en smuk prinsesse.

Hendes søn, Vili, er 30 år og aldrig kommet i gang med sit eget liv. Mikko holder trods sine rystende hænder og høje funktionspromille sammen på det hele som Marjaleenas største fan og en slags far for Vili.

Sammen misholder de Bar Belle, der er forfalden og forgældet. Albanerne, der leverer sprut og Hawaii-pizza, vil have deres penge, og Orm er på vej. Orm er barens ejer, Marjaleenas mand, far til Vili og ude af fængslet efter tyve år.

Mikko, Marjaleena og Vili bliver smidt ud af baren og deres hjem af Orms kumpaner, men så finder Mikko tilfældigvis ud af, at Orm gemmer en formue i sin garage.

Da de tre kommer for at stjæle pengene, finder de dog kun Orms kæreste, Ninja. Hurtigt udklækkes en halvbagt plan om at kidnappe Ninja og kræve tre millioner euro i løsesum, så de kan blive frie fra Orm.

Hit Big har en energi, som er galskaben fra bosniske Emir Kusturicas film, en misbrugslogik a la Trainspotting og en skandinavisk undermålerenergi næsten som i Polle fra Snave.

Alle tre hovedpersoner står konstant og svajer, sumper eller råber, mens de prøver at fokusere på at få at løse deres voksende udfordringer. Hvis man kan forstille sig, at Olsen-banden bestod af Benny, Keld og Yvonne efter ti timer på værtshus, nærmer man sig karakterernes formåen.

Det hele er filmet i ret tætte beskæringer, som ofte også er let tiltede, så man næsten får fornemmelsen af at være fulde sammen med personerne. Hertil kommer ubehagelige voldsscener, en masse opkast og en konstant øsen rundt med alle former for alkohol.

Hit Big lykkes i høj grad med at gøre alkoholmisbrug til en ubehagelig, nærmest lidt klaustrofobisk, visuel oplevelse.

Det kunne sagtens have været anstrengende at være i selskab med tre hovedpersoner, der konstant er fulde og aldrig har styr på noget. Men selv om filmen giver indtryk af, at alkoholtågerne har fastholdt dem i et stille forfald i årevis, formår den at skabe rum til lidt udvikling i alle tre, uden at det virker forceret.

Mikko er både hjertet og hjernen i gruppen, og man kommer hurtigt til at ønske, at han lykkes med kidnapningen, selv om hele planen er lige lovligt Anders And. Hans omsorg for Marjaleena og hendes søn er meget rørende, selv om intentionen ofte er bedre end resultatet.

Vili står mest bare og stirrer, mens de andre får tingene til at ske, men man håber virkelig, at han finder en livsgnist til resten af tilværelsen, inden det er for sent.

Marjaleena er klart sværest at elske med hendes aura af ondsindet, gammel alkoholiker. Men da hun bliver sat til at holde øje med sin eksmands nye kæreste, Ninja, mens de to mænd planlægger kuppet, finder kvinderne en samhørighed.

Den mest underudviklede er desværre Ninja, der er transkvinde og nok mest sammen med Orm, fordi han har penge til at betale for hendes kønsskifte.

Filmen påbegynder egentlig en udvikling hos Ninja, så hun næsten bliver et fjerde medlem af den lille familie, men efterlader hende uforløst.

Costa del Sol er en god kulisse til historien med sine kraftige kontraster af millionvillaer, børnevenlige resorter og skandinaver, der har gemt sig for virkeligheden siden ”Spies, rejs og vær glad” var mottoet for rejseaktiviteten i området.

Det kunne i og for sig lige så godt have været danske idioter, der klyngede sig til det sidste håb om en bedre tilværelse.