Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Bradley Coopers instruktørdebut får tårerne til at trille med en klassiker-opdatering, der er fornyende i skildringen af en alkoholiseret musiker og hans store kærlighed.

Modig kinesisk independentfilm skildrer korruption og kvindeundertrykkelse med en stærk fortælling om overgreb på unge piger.

Pawlikowskis personlige værk er et smerteligt og suggestivt vintereventyr om at leve på polsk under Den Kolde Krig.

Cæsar, Beatles, vikinger og Gérard Depardieu puster liv i fjerde udgave af live-action-sagaen om Asterix og Obelix.

Ken Loach drejer en solid, socialrealistisk fortælling ind på et luftigt duftspor, der fører os højt op i humorens rige.

Drama fra et af de mest afsidesliggende steder på planeten er en gribende beretning om sorg og syndsforladelse, der formidabelt fortælles med billedsymbolik og drømmelogik.

Actiondrama med Jason Statham imponerer visuelt, men som manuskriptforfatter forsøger Sylvester Stallone at tækkes sit kernepublikum og gør sig endnu engang dummere, end han er.

Næppe mange børn vil kunne følge med i et morads af en fransk animationsfilm, som selv vor anmelder har svært ved at hitte rede i.

Eventyr om en godhjertet pige og en farverig skurkeduo skaber naturlig magi og en sympatisk morale i ånden fra Miyazaki.

Efter horrorfilmen It Follows har David Robert Mitchell begået en udsyret psyko-thriller med et drømmeagtigt Los Angeles og mere sex end i nogen nyere amerikansk film.

Nicole Kidman brillerer som en ødelagt kvinde, der både er stærk og sårbar, når hun drager på hævntogt i en verden af kompromisløst sortsind.

Man kan trygt tage alle børn med i biografen for at se sød og sjov animationsfilm om en lille alfling og hendes venskab med en indvandrer-alf.

En på papiret umulig filmatisering af verdens mest åbne sandkassespil er blevet en fejende flot, virkelig sjov og utroligt spændende fortælling.

Italiensk Oscar-kandidat er et intelligent dobbelt-familiedrama, der viser, hvordan kærlighed erstattes af pengetransaktioner i finanskrisens grådige æra.

Hjertevarmt drama om kvindeundertrykkelse i 1940’erne er inspireret af neorealismen og smukt filmet i sort-hvid – bare synd, at det samme gælder karaktererne.

Sød og sjov julefilm har mere tilfælles med de gamle film om Far til fire og Min søsters børn end de nye.